Archive for Unægtelig Uhørt

lørdag, oktober 5th, 2013

Bloggenbegyndergenvordigheder

Dette, det her med at begynde at blogge igen, er, ser jeg nu, forbundet med visse vanskeligheder. Det kan sammenlignes lidt med at lære og begynde at tale et fremmed sprog. Læreprocessen er lang, det tager tid at få fornemmelse for grammatikken, for det rette ordvalg i de rette situationer, for semantikken og for tonaliteten, men man kommer ganske langsomt igennem det, begynder at bruge det, og bliver langsomt bedre og bedre … mere og mere sikker. Pludselig griber livet ind, pauser opstår, både frivillige og ufrivillige, og man kommer længere og længere væk fra det, man så langsomt og sikkert havde opbygget … og, når man så endelige får mulighed for at bruge det igen, så finder man, at man ærlig talt er noget rusten. Man skal lige som løbes i gang. Og det tager tid. Det er det samme med at blogge. Der kommer til at gå lidt tid, inden jeg genfinder bloggens tone og sprog – og får det til at matche indholdet. Imidlertid kan jeg også kun se én udvej, og det er at skrive så mange indlæg, som overhovedet muligt. Forvent altså en flod, en strøm af indlæg, som peger i alle mulige retninger og tillad skribenten en vis prøvetid. Tak!

M!

tirsdag, oktober 1st, 2013

Forfra!?

Med Stadig Unægtelig Uhørt begynder jeg helt forfra.

Det skal læses og forstås ganske bogstaveligt, idet Stadig Unægtelig Uhørt tager ordet op der, hvor Unægtelig Uhørt – min nu hedengangne blog på Urban – uforvarende tabte det, tilbage i maj måned, da huset Berlingske af sparehensyn besluttede at slukke for den server, der gemte på mit uforsikrede bidrag til den syndflod af informationer, nettet svømmes over med. Det er sådan set i orden; jeg vil nødig være medvirkende til, at et af landets traditionsrige bladhuse bukker økonomisk under.

Men det gav mig også en kærkommen tænkepause, hvor jeg kunne spørge mig selv: Orker jeg, at blive ved med at råbe i denne spand?

Længe har mit ubevidste og umiddelbar svar været: Nej. Men lige så længe har jeg hørt på en klar, positiv stemme, som krævede, at jeg fortsat lod den komme til orde og udtryk. Jeg er ikke så hurtig, men jeg tror nok, at jeg forstår et budskab, når jeg har har fået det tilstrækkelig mange gange – og tilstrækkelig tydeligt.

Derfor tager jeg nu ordet op igen.

scan0001

scan0002

scan0003

Og jeg kan jo lige så godt indrømme, først som sidst, at det skam bliver lidt den samme, gamle sang fra min side.

Det er kort sagt et forsøg på at skabe et mildt, positivt modtryk til de negative energier og kræfter, der har godt fat i os – og verden – for tiden. Et positivt modtryk skabt af egne og lånte ord, af egne og lånte billeder, som forhåbentlig kan og vil pointere det glade, det gode, det gådefulde i tilværelsen, selv, når vi kæmper, selv, når vi taber, idet alt dette overskygges af dette ene: Nemlig det ubestridelige faktum, at vi er til. Jeg indrømmer selvfølgelig, at det kan være svært at se, når man står på slagmarken og ser sig om efter hjælp – eller en vej ud.

Om det lykkes må andre bedømme.

Lige nu er Stadig Unægtelig Uhørt som en uudfyldt stregtegning i en malebog; ufærdig. Men jeg arbejder på at få fyldt alle felterne ud med de helt rigtige farver – og så hurtigt, som muligt.

Tak for din tid.

M!

De indsatte billeder er en stribe scannet fra Mutts Comics no. 10: Who Let the Cat Out af Patrick McDonnell. Det er fortsat en af mine yndlingsstriber.