Archive for Tro & tvivl

mandag, februar 20th, 2017

Ugens haiku

(02.2017)

Nogen står bag dig
Nogen går sammen med dig
Nogen holder dig [i (h)ånden]

M!

mandag, januar 30th, 2017

Ugens digt

Linjer af Nis Petersen til at klare den mørke tid:

Men mørket er ikke så mørkt, som det synes
den dag, da glæderne ødes,
når kun man erindrer, at der er i mørket
morgenrøden skal fødes.

M!

torsdag, januar 26th, 2017

– pausesignal –

Nåede jeg derhen, hvor jeg syntes, at min læseferie manglede lidt ferie fra bøgerne, så kan jeg omvendt konstatere, at de godt fjorten dage, der er gået siden eksamenskulminationen, er gået med meget lidt. Jeg har knapt nok åbnet en fagbog. Til gengæld har jeg været lidt omkring i det danske land. Besøgt og set folk. Set ind, op og ud. Og det har bare føltes godt, ja, det føles stadig godt, men samtidig lyder og genlyder en spinkel stemme fra et sted bagest i hovedet, om det nu også var klogt?

Er det sådan, det er at studere? En konstant følelse af ikke helt at gøre nok, nå nok, ville nok?

Nå, men jeg vil overhøre stemmen lige ind til mandag morgen, hvor andet semester begynder, lige på og hårdt, med græsk mellem ni og ti. Den konsekvente pause gør, at jeg glæder mig. Lidt meget.

Lige nu kalder maven rumlende til frokost. Derpå går hunden og jeg en tiltrængt tur, langsommeligt og i stilhed, ned i skoven for at finde haiku (jeg), spor (hunden) og høre stemmer (mig) – og måske tænke en enkelt tanke.

M!

lørdag, januar 14th, 2017

Teologisk tankegods …

Johannes af Korset… sagt og skrevet af Johannes af Korset: ‘Sådan her er Gud; altid indstrømmende.’

M!

fredag, januar 13th, 2017

Ugens digt

I frostens haver er der stille som på kirkegården.
Dog, hvis man rigtigt lytter,
kan man høre,
hvordan det kimer sagte og vrimlende
som af et væld af bittesmå fjerne klokker.
Det er stilhedens lyd.
Der er lyden bag alle lyde.

Ugens digt er af William Heinesen og stammer angiveligt fra Tårnet ved verdens ende. Når jeg skriver angiveligt, så er det fordi, jeg har fundet ovenstående snip i Tomas Sjödins bog Et brudt halleluja. Det er altså med alle mulige forbehold for at det kan være ukomplet etc.

M!

torsdag, januar 12th, 2017

tilstandsløs

Pludselig sidder jeg her. På den anden side af eksamen. Og på besøg i København, men ellers … underligt tilstandsløs. Jeg kæmpede og nåede igennem hele pensum, små syvhundrede sider, som langt fra alle var lige til at gå til, end sige forstå. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår heller ikke, hvordan det gik til, men med ført hånd klarede jeg mig sikkert og godt gennem studiets første mundtlige prøve med et langt mere end tilfredsstillende resultatet.

Mark Beazley - StatelessDet føles godt, men jeg prøver at forholde mig ydmyg, klar over, hvor lavt niveauet er på nuværende tidspunkt. Her taler jeg ikke nødvendigvis om andres niveau, men om, at uddannelsesinstitutionen trods alt tager visse hensyn, som altså også er kommet mig til gode. Jeg er klar over – særligt med udsigten til det nye semester – at jeg skal i arbejdstøjet, hvis jeg ønsker at fortsætte den gode begyndelse.

Derfor er dette pludselige limbo selvfølgelig mærkværdigt at befinde sig i, men måske både helt forståeligt og endda mere end velkomment, sådan i forhold til at samle kræfter, fysisk og psykisk. Jeg håber dog, at det fortager sig, inden semesterstart.

Men ved et helt utroligt tilfælde, så er Stateless også titlen på et formidabelt instrumentalt album af og med bassisten Mark Beazley – som også har et projekt, der hedder Rothko kørende – og det album har jeg vel nok lyttet til og lyttet til og lyttet til under mine forberedelser. Det har været med til at holde humøret oppe og motiveret mig. Ordet kan godt oversættes med det mere åbenlyse hjemløs, men da albummets skæringer alle bærer et tidspunkt, så antager jeg, at det er den alt for lette løsning. Måske spiller det ind nu. Men måske er det bare naturligt, når man i en god måneds tid har befundet sig i en kamp med siderne. Jeg må dog skynde mig at tilføjet, at jeg – særligt med et kærligt indspark fra en god veninde – fandt en fornyet læseglæde. Det var rigtig dejligt at opleve. Det er vitterligt et spændende studie, jeg er begyndt på. Og jeg er kun lige begyndt.

M!

mandag, januar 9th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er et haiku af Inge Hertz Aarestrup:

I nedsat tempo
kan jeg knapt overkomme
at rejse mig op

M!

søndag, januar 8th, 2017

Tro på tale

‘Vi mennesker har kun sproget, og det kan været et fattigt redskab til at formidle, hvem vi er, og hvad vi har behov for. I angstperioden oplevede jeg, at jeg var alene. Inde i kernen var der et rum, som jeg ikke kunne tage andre menneske med ind i. I det rum var angsten, men rummet var kendt af Gud, og gennem bøn kunne der blive ro i det rum.’

Jeg tumler med, hvad det betyder, at verden er skabt og at mennesket skabt.

I kernen af min bekendelse er Kristus. Det er vigtigt for mig at beskæftige mig med Kristus. Hvis man tager Kristus ud af kristendommen, så er der kun dommen tilbage, men Kristus er jo netop frihed fra skyld.

Tre citater om tro sagt af Jonas H. Petersen, sanger og sangskriver i Hymns from Nineveh, og alle lånt fra bogen Min Tro, der er redigeret og s’ammensat af Else Marie Nygaard.

M!

 

lørdag, januar 7th, 2017

Nu ved jeg, hvad det var, at jeg skulle

Mutss 07.01.2017
M!

torsdag, januar 5th, 2017

Ugens digt

Første side i Leonard Cohens Book of Mercy er smukt, men sorgfuldt:

I stopped to listen, but he did not come. I began again with a sense of loss. As this sense deepened I heard him again. I stopped stopping and I stopped starting, and I allowed myself to be crushed by ignorance. This was a strategy, and didn’t work at all. Much time, years were wasted in such a minor mode. I bargain now. I offer buttons for his love. I beg for mercy. Slowly he yields. Haltingly he moves toward his throne. Reluctantly the angels grant to one another permission to sing. In a transition so delicate it cannot be marked, the court is established on beams of golden symmetry, and once again I am a singer in the lower choirs, born fifty years ago to raise my voice this high, and no higher.

M!

PS: Jeg ved, at der ikke skal være komma foran but, men det er der i den tekst, jeg citerer fra – og så er der også her.