Archive for Tro & tvivl

torsdag, juli 20th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er skrevet af Gisela Baltes og nærmer sig en bøn:

Famlende. Søgende.

Skaber.
Hersker.
Du altomfattende.
Urtanke.
Evige.

Dagligt finder jeg nye navne til dig,
famlende, søgende,
uden virkelig
at kende dig.

Og jeg?
Hvem er jeg?

Din tanke.
Barn af din kærlighed.
Kaldt til live
ved dit åndedrag.

Din guddommelige gnist i mig,
min andel i dig,
vil overleve
døden.

For evigt.

M!

fredag, juli 7th, 2017

Om lidt bliver her stille

Tog tidligt fra Brabrand i går på vej til Sankt Josephsøstrenes retrætecenter i Kokkedal, Stella Matutina, dog med en enkelt dag/overnatning i mit gamle nabolag, nemlig Vesterbro i København, hvor jeg har set et par længe savnede venner. Her sidder jeg lige nu, lige lidt endnu i en solskinsopvarmet stue på femte sal.

I Kokkedal venter mig ti dage – otte hele dage – med bøn og stilhed.

Det er gaven til mig selv for at have gennemført første år af teologistudiet uden alt for mange skrammer. Det bliver ti dage uden computer og telefon, uden internet, uden overflødige og unødvendige input, skiftet ud med åndelig fordybelse og nærvær.

I samme anledning holder bloggen 14 dages pause.

På gensyn på den anden side.

M!

onsdag, juli 5th, 2017

Sommerferielæseplan

Sommerferien er allerede gået ind i sin tredje uge og jeg nærmer mig vitterligt laveste gear; alting går bare langsommere nu, end det har gjort det seneste års tid. Det er vidunderligt.

Udsigten til en lang sommerferie har fået mig til at gøre noget, jeg ikke plejer at gøre, nemlig lave en sommerferielæseplan. Den er jeg så ved at gøre indhug i:

Gustaf Aulén Christus Victor
Peter Elsass Kunsten at være alene
William Heinesen Tårnet ved verdens ende
Søren Kierkegaard Kjerlighedens Gjerninger
Caroline Albertine Minor Velsignelser
Hiromi Kawakami Kvinden ved havet
Alister E. McGrath Forsvar for troen
Marilynne Robinson Åndsfraværelse
Peter Robinson When the Music is Over
Tomas Sjödin Det sker, mens du hviler
Hanya Yanagihara Et lille liv

Sideløbende vil jeg forsøge at få læst Markusevangeliet, både på dansk og på græsk; det gør det til en skønsom blanding af både lyst- og pligtlæsning. Det er dejligt. Det er ubeskriveligt at læse fiktion igen – og første bog blev Hanya Yanagiharas Et lille liv, som jeg anbefaler bredt, højt og vidt til alle. Den er ikke blevet modtaget lige godt hos alle anmeldere, men hul i det. Den er voldsom og vedkommende.

Efterfølgende har jeg taget fat i både William Heinesen og Tomas Sjödin, begge dele i passende små bider. Heinesens poetiske lyrik er vidunderlig – og dermed også anbefalelsesværdig.

M!

mandag, juni 26th, 2017

Helt nye højdepunkter fra Silkeborg Højskole

For tredje år i træk deltog jeg på Bibelselskabet og Silkeborg Højskole og nu synes jeg efterhånden, at der er basis for, at kalde det en tradition; denne gang var jeg alene af sted (hvad jeg teknisk set også var første gang, hvad jeg absolut ikke var anden gang) og uden, at jeg på forhånd vidste, om jeg kendte nogle af de andre deltagere eller ej. Det, viste det sig, gjorde jeg, idet der var et par gamle kendinge, blandt andet en yngre pige, der også læser teologi – dog ikke her i Århus, men i København – og som jeg snakkede kort med, første gang jeg deltog.

Denne gang blev det til flere samtaler om faget.

Tre faglige højdepunkter:
Hans Jørgen Lundager Jensens ustyrligt morsomme forsøg på at gøre os alle sammen klogere på, hvad de egentlig troede/tror på i Det Gamle Testamente. Det er ikke noget nemt spørgsmål.
Birgitte Stoklunds genfortælling og gennemgang af Ruths bog, så let en af kernefortællingerne i Det Gamle Testamente.
Marie Hellebergs tour de force gennem sin nys udkomne reformationsroman Stormene efterlod os alle overvældede, men jeg endte faktisk med at få lyst til at læse den. Og det var vel hendes mål?

Tre kunst-højdepunkter:
Peter Brandes fremvisning af hans beskedne, men effektive arbejde i den gennemrenoverede, genåbnede Silkeborg Kirke … en kirke med meget få svipsere og ingen af dem kan tilskrives den distingverede Hr. Brandes.
Simon Grotrians beskedne, men effektive poetiske bidrag til Brandes kunst samme sted.
Gensynet med det på højskolen hængende og uforlignelige Adam, Eva og Slangen af Leif Sylvester Petersen.

Tre personlige højdepunkter:
Det, at jeg formåede at være social, samtidig med, at jeg forsøgte at tage hånd om mig selv, min egen træthed og mit behov for også at være alene.
Det, at jeg atter holdt gang i kreativiteten – som særligt flød over med kragefugle (mere eller mindre realistiske) – og som indirekte er skyld i og årsag til, at jeg nu er er i gang med tegningen Engel, vingerne inde – eller Indianerengel min kæreste T straks døbte den. Dens farvestrålende streg kommer op på siden her, så snart den er færdigfarvelagt.
Det, at jeg trods alt også havde overskud til at tage et smut tilbage til Århus og tage imod kæresten i det øjeblik hun trådte ud fra sin sidste eksamen.

Desuden var det bare dejligt at være til gudstjeneste i Tvilum Klosterkirke – besøg den, hvis du kan – og bare skønt at komme lidt rundt i Højskolesangbogen igen. Begge dele trængte jeg til.

Og nu ser jeg så frem til en uge uden kage til kaffen. Dér nåede jeg trods alt kvalmepunktet.

M!

onsdag, juni 7th, 2017

Mellemrum

Næsten præcis mellem to eksamener og mærkeligt til mode; eksamen i bibelkundskab i fredags sidder stadig fast i kroppen, delvist bearbejdet, delvist ubearbejdet. Resultatet kan jeg ikke klage på, det gør jeg heller ikke, men oplevelsen var voldsom. Eksamen i græsk venter forude som et uundgåeligt uheld, der bare venter på at ske; nej, egentlig skal det nok gå, men nerverne sidder udenpå og jeg mangler føling med mig selv og ikke mindst med mine egne evner. Kunne man bare én gang opleve at være skråsikker?

M

tirsdag, april 25th, 2017

Ugens digt

Så er jeg tilbage ved Peter Laugesen og Brev til en maler; Laugesen kan, som også tidligere vist, sige utrolig meget med utroligt få ord; her om skabelsen:

Der var ikke andre i begyndelsen,
og jeg var der heller ikke selv.

M!

torsdag, marts 9th, 2017

Studseligt

Det er studseligt på grænsen til det paradoksale, at egenomsorg er og bliver en ting, man kun kan lære andre … ikke sig selv. Det er nok også temmelig betydende skråstreg sigende.

M!

tirsdag, marts 7th, 2017

En pjækkedag

Jeg kunne sige, at det var sangeren Allan Olsens skyld … men det er ikke sikkert, at han vil synes, at det er helt fair og rimeligt; heller ikke selvom han jo synger sådan her i sangen Jeg vil:

kom lad os ta’ en pjækdag sammen
den slags gør vi aldrig mere
vi render ud og gemmer os ved stranden
og fanger luftfisk mellem fingrene dér
kom lad os splejse om en billig flaske Palanca
vi sender alvorsbetjenten på flugt
vi retter ryggen
til honky tonky
og finder den baggård vi altid har brugt
når vi sagde

jeg vil
jeg vil ik’, jeg vil ik,
jeg vil
jeg vil ik’, jeg vil ik,
jeg vil

Så jeg tager en pjækkedag, men lader være med at give nogen skylden for det. Ikke andre, end mig selv. Og kun fra én enkelt time, også selvom det er fra mit yndlingsfag. Græsk. Jeg håber, at SFJ tilgiver mig. Og jeg håber, at det ikke giver bagslag. Det er faktisk fantastisk vanskeligt for mig at gøre det, som jeg gør i dag, men måske er det meget sundt – når jeg nu har muligheden for det.

Og i øvrigt holder det med pjækkeriet ikke éthundrede procent, idet jeg snart vil sætte mig og lave lektier. Græsk. Til i morgen. Så jeg kan vel godt pakke den alt for dårlige samvittighed langt væk.

Kender I til at pjække, og hvordan føles det?

M

mandag, februar 20th, 2017

Ugens haiku

(02.2017)

Nogen står bag dig
Nogen går sammen med dig
Nogen holder dig [i (h)ånden]

M!

mandag, januar 30th, 2017

Ugens digt

Linjer af Nis Petersen til at klare den mørke tid:

Men mørket er ikke så mørkt, som det synes
den dag, da glæderne ødes,
når kun man erindrer, at der er i mørket
morgenrøden skal fødes.

M!