Archive for Stilletid

fredag, juli 7th, 2017

Om lidt bliver her stille

Tog tidligt fra Brabrand i går på vej til Sankt Josephsøstrenes retrætecenter i Kokkedal, Stella Matutina, dog med en enkelt dag/overnatning i mit gamle nabolag, nemlig Vesterbro i København, hvor jeg har set et par længe savnede venner. Her sidder jeg lige nu, lige lidt endnu i en solskinsopvarmet stue på femte sal.

I Kokkedal venter mig ti dage – otte hele dage – med bøn og stilhed.

Det er gaven til mig selv for at have gennemført første år af teologistudiet uden alt for mange skrammer. Det bliver ti dage uden computer og telefon, uden internet, uden overflødige og unødvendige input, skiftet ud med åndelig fordybelse og nærvær.

I samme anledning holder bloggen 14 dages pause.

På gensyn på den anden side.

M!

tirsdag, september 13th, 2016

Ugens haiku

(10.09.2016)

Min krog i skoven
er grøn, lys og gennemvarm
Sensommertanker

M!

onsdag, august 3rd, 2016

En lille reklame

Jeg vil gerne reklamere for denne stribe af arrangementer, som man er velkommen til, hvis man alligevel er på disse kanter og have lyst til at komme helt ned i gear og ind i en meditativ ro.

Taizebøn i Gellerup Kirke A4 efterår 2016

M!

 

 

 

 

 

 

 

tirsdag, juli 19th, 2016

Ugens haiku

(11.07.2016)
(Inspireret af Poul Krebs sang ‘Lad klokkerne ringe’)

Klokkerne ringer
for dagen, for dåben og
for fred i sindet.

M!

onsdag, marts 9th, 2016

Ugens haiku

(07.03.2016)

På kirkegården
væves byens liv langsomt
ind i stilheden

M!

onsdag, august 12th, 2015

Noget nyt

Min gæve veninde, Præstinden, har desværre helt ret, når hun hævder, at verden konstant bliver mindre. Det skal ikke forstås på den måde, at vi hele tiden kommer tættere og tættere på hinanden. Nej, tværtimod. I stedet skaber vi hver vores og vore individuelle verdener er hver især skrumpet ind til sådan ca. 5 gange 7 centimeter.

Det er måske endda højt sat.

Mange af os lever livet med næsen dybt begravet i vores oversmarte mobiltelefoner.

Men i dag, på min vej til fabrikken, prøvede jeg noget helt nyt. Noget, jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde har gjort før. Eller: Hvis jeg har, er det meget længe siden, så længe, at det er glemt.

Fristet, som jeg indrømmer, at jeg vitterligt var, til at gribe ud efter min elektroniske enhed, lod jeg den alligevel ligge dybt begravet i bukselommen – og stirrede ganske enkelt ud ad S-togsvinduet, station efter station, hele strækningen fra Enghave til Malmparken – og sågar det sidste stykke med bus! Det var befriende!

Og smukt, tilmed, ind i mellem.

Mine øjne takker mig.

M!

onsdag, januar 28th, 2015

Lille, stille, øvelse

Jeg oplever, at jeg både bliver mere effektiv – og såmænd også gladere – de dage, hvor jeg er bevidst om, at få holdt hyppige, men korte pauser. Og gerne væk fra skærmen.

Jeg forsøger hver hele time at stoppe op og lukke øjnene og være stille … bare ét minut.

Jeg er kommet frem til følgende ordvalg og tredelte øvelse:

(jeg tager en dyb vejrtrækning og siger:)
– fred i mit hjerte 
(mens jeg ganske blidt lægger hånden på mit bryst, lige over hjertet)

(jeg tager en dyb vejrtrækning og siger:)
– fred i min hjerne 
(mens jeg ganske blidt lægger pege- og langfinger på min pande, lige mellem øjnene)

(jeg tager en dyb vejrtrækning og siger:)
– fred i hele mit hylster
(mens jeg ganske blidt lægger hånden på min mave, lige over navlen)

Jeg har valgt hylster frem for krop, fordi allitterationen hjælper mig til at huske remsen, men det er ikke et dogme.

Personligt slutter jeg med en lille påmindelse om mit forhold til Gud, men det behøver man jo ikke.

Jeg håber, det kan hjælpe nogen til en større følelse af indre ro i det daglige.

M!