Archive for Stilledage

tirsdag, juli 19th, 2016

Ugens haiku

(11.07.2016)
(Inspireret af Poul Krebs sang ‘Lad klokkerne ringe’)

Klokkerne ringer
for dagen, for dåben og
for fred i sindet.

M!

onsdag, marts 9th, 2016

Ugens haiku

(07.03.2016)

På kirkegården
væves byens liv langsomt
ind i stilheden

M!

søndag, december 27th, 2015

Tak for i år

Selvom der ikke har været så megen aktivitet på bloggen her det sidste halve års tid (eller mere), så synes jeg alligevel, at det er på sin plads at sige tak for i år, godt nytår og på genlæs/-skriv i 2016. Jeg vender tilbage. Men resten af 2015 og begyndelse af 2016 befinder jeg mig sammen med kæresten i stilhed på Langeland, på et noget udsat sted, hvor der ikke er forbindelse til hverken det ene eller det andet – eller el, for den sags skyld – og vi kører lige om lidt, hvorfor dette er aller-allersidste chance for at sige noget.

Tak til alle Jer, som har læst og skrevet med. Jeg ønsker alle alt det bedste i det kommende år.

M!

onsdag, maj 20th, 2015

Ugens haiku

Et tørt, vissent blad
fortæller forårsskoven
hvad det ender med*

M!

* Haikuet er skrevet på langsom vandring under retræte i Skovhuset ved Skanderborg. Og det er – naturligvis efter egen ydmyg opfattelse og selvfølgelig skrevet i lige så ydmyg beskedenhed og taknemmelighed – det bedste, jeg endnu har haft det held at nedfælde i en af mine notesbøger (hvilket samtidig er skrevet i det ydmyge håb, at jeg en dag finder/hører/skriver ét, der er mindst lige så godt, hvis ikke bedre).

onsdag, maj 13th, 2015

Ugens haiku

Ugens haiku er i virkeligheden et tanka med inspiration fra min mandagssolskinsvandretur rundt om Brabrand Sø. Læsere af denne blog vil vide, at jeg er meget glad for fugle – og for solsorte i særdeleshed – og turen blev velsignet med en Guds mangfoldighed af fugle og et usædvanligt antal solsorte:

Hvordan solsorten
gennemskuer regnormen
er mig en gåde

Men gang på gang er der fangst
i det høje, grønne græs

De skulle bare vide, hvad de sætter i gang de kære, vingede medvæsener.

Og nu trækker jeg stikket ud for et par dage; på genhør/-skriv/-syn søndag aften.

M!

mandag, maj 11th, 2015

I går, i dag, i morgen

I går morges ilede jeg på to ben og til sidst helt uden ilt i lungerne gennem min del af København V, en utrolig broget Istedgade, for at nå InterCityLyn med afgang 06:22 fra København H, mod Aalborg, men med personlig destination Århus H.

Kun en personlig rekord betød, at jeg kunne sætte mig på mit sæde i togets stillekupé, nogenlunde samtidig med, at det satte i gang.

Jeg fik vel vejret igen, rundt regnet, omkring den tid, vi drønede gennem Korsør.

I dag, her, første morgen i en ny ferieuge, strækker jeg morgenen i det uendelige, slubrer langsomt kaffen, kold som den er blevet, lidt doven. Mens kæresten er taget ind på sit studie, udskyder jeg brusebadet, nyder i fulde drag min udsigt her fra syvende, vel vidende at jeg inden alt for længe vandrer dérnede, rundt om Brabrand sø, blot udstyret med blyant, madpakke, notesbog og termokande.

Dejligt, så hurtigt man kan lande et nyt sted og komme ned i tempo. Det er bestemt lykkedes.

Én velbesøgt taizé-andagt hjalp helt sikkert til.

I morgen (som ret beset er i overmorgen) tager vi til Skovhuset for at deltage i et fem-langsomme-dage-langt kursus i komtemplativ bøn – meditation på en Kristen måde – og stille, stille stilhed, gemt af vejen i de skovklædte bakker ved Sdr. Vissing.

Kanikke udtrykke med ord, hvor taknemmelig jeg er over at være priviligeret med disse kontraster.

M!

torsdag, februar 5th, 2015

Mønmeditation

Formedelst en ganske beskeden sum lånte fabrikken sit sommerhus ved Råbylille Strand, Møn ud i hele fjorten dage til kæresten, hunden og jeg. Dér trak vi os tilbage til ultimo december, bare os tre, og det blev straks en god, tryg og sikker base, hvorfra vi tog på kortere og længere traveture indimellem, at vi fordybede os i bagning, fortællinger, madlavning, samtaler, øvelser og ikke mindst hinanden.

Det var en ret god retræte.

Straks i forløbet genoptog jeg min ambition om ét haiku-digt dagligt, noget som beviseligt har distraherende effekt på mig, får mig ned i gear, stresser mig af, uden at jeg går helt i dvale.

Udfordringen er lagt i faste rammer, idet digtet kræver 1) fem stavelser i første linie, 2) syv i anden 3) og fem igen i tredje linje. Digtet skal også helst rumme en naturreference og en årstidsreference; hertil kommer nogle for mig uklare regler forbundet til et bestemt buddhistisk livssyn (noget med smerte eller smertefuldhed). Mere om det, når jeg bliver mere oplyst på det punkt.

Men inden for de faste rammer er man fri – og det er temmelig befordrende for kreativiteten – og jeg kom således hjem med fjorten nye haikuer.

Hr. og Fru Solsort
Efterser plænen for orm
Frydefuldt frostfri

Som noget nyt, og det opstod allerede den første dag i min tiltagende afslappede tilstand, gav jeg også mig selv det mål, at jeg skulle nå en tegning hver dag. Også her gav jeg mig selv faste rammer, idet jeg satte, at de skulle tegnes i min mindste notesbog,  hvor ét blad måler bare 9 x 14 cm – evt. opslået 9 x 28 cm.

Det udviklede sig til en samtale med Kristus og jeg kom fra Råbylille med fjorten meget forskellige udlæg. Hvis jeg havde troet, det ville begrænse mig, tog jeg fejl; i første omgang blev figurerne meget små, men med ét rev de sig fri, og fik virkelig hver deres udtryk. Her er to yderpunkter.

Den første blev til efter at jeg læste en passage i Dietrich Bonhoeffers bog Fællesliv:

scan0001
Denne forholder sig til Johannes Evangeliet kapitel 14, vers 17:

scan0012

Dét var virkelig en helt særlig tid, som jeg ser tilbage på med stor fred, fryd og glæde … og ikke mindst taknemmelighed og ydmyghed. Tænk, at det blev mig forundt.

M!

lørdag, marts 15th, 2014

Nu med, nu uden

Det er underligt. Jeg går stadig rundt her, men alene, helt alene, idet jeg mangler min ‘ledsager’, min godeste, firbenede ven. Aslan. Han lod sig frivilligt – og uden større overtalelse – afhente pr. motorkøretøj af vor fælles gode ven, den næsten-to meter høje SE til otte feriedage på ‘landet’ (ja, og så alligevel ikke længere væk end Karlslunde, men alt er jo relativt). Jeg tror, at han, altså Aslan, fandt nogen fortrøstning i, at der fulgte en pænt stor pose foder med på rejsen. Det troløse dyr. Jeg tror, at han har lært sig selv, at ture, der begynder i bil, har større potentiale end ture, der begynder til fods. Jeg synes så bestemt, at han så forventningsfuld ud. Godt for ham.

Selv er jeg også forventningsfuld. Og det er selvsagt selve grunden til, at Aslan er blevet hentet.

I morgen aften springer jeg nemlig på nattoget til Frankfurt, hvor jeg lander tidligt mandag morgen, blot for at rejse videre til Rüdesheim, ind i stilheden, men også på sporet af et menneske, der forlod os i 1179, men generøst efterlod os sin inspiration, sin musik, sin viden, sin visdom og sine visioner foruden sin ånd. Turen kan ikke komme på et bedre tidspunkt, idet jeg fornemmer, at noget er ved at brænde over inde i mig, noget, som jeg for alt i verden må beskytte og bevare, hvis jeg kan. Erfaringen siger også mig, at jeg er nødt til at rejse væk for at komme hjem; og at rejser, der begynder med tog, har langt større potentiale end ture, der begynder til fods. Godt for mig?

M!

tirsdag, januar 28th, 2014

Sulten igen

Efter en meget mærkelig mandag, dagen i går, som i parantes bemærket var den sidste af et fredag-til-mandag forlænget weekendophold på ret-så dejlige Løgumkloster Refugium, efter en hel dag, hvor jeg var underlagt kræfter, der var stærkere end jeg, hvor øjnene bare blev ved med at være sultne, hvorfor jeg blev ved med at spise og spise og spise dagen lang, selv længe, længe efter at fornuft og krop sagde stop!, stop nu, jeg er mæt!, hvor jeg puttede ting i min mund, jeg ikke har rørt i omtrent en måneds tid og forhåbentlig ikke vil røre igen før om føje tid og til sidst ikke kunne presse én eneste bid mere ned, så var det faktisk helt rart at vågne op i morges, stå under bruseren og pludselig mærke sulten gnave igen. Det var dejligt at være rigtigt sulten. Dejligt, først at spise, når sulten havde indfundet sig. Og skønt, derpå at stille den på en helt fornuftig måde, alt imens jeg kan gå i dag, næsten tilbage på det gode spor,  bortset fra en tilbagefaldskrise hen mod den sene eftermiddagstime, og fundere over, hvad det var, der skete … i går.

M!

lørdag, december 28th, 2013

Nedgearing

Fra i dag og den næste uge frem gearer hundebassen og jeg kraftigt ned i et lejet sommerhus i Rødvig. Det er måske ikke helt tydeligt for de, der ser, hvor meget jeg har pakket ned, men mad og andre feriefornødenheder til to levende væsener i voksealderen må jo nødvendigvis fylde lidt. Heldigvis har jeg en aftale med brormand om at hente og bringe, både i dag og næste lørdag (håber jeg), hvorfor det nok skal gå.

Den uge, der kommer, er jeg helt offline, hvorfor jeg af naturlige årsager ikke opdaterer bloggen … mere følger først i det nye år. Må alle I derude komme fint ud af ’13 og tilsvarende godt ind i ’14.

M!