Archive for Min næste og mig

torsdag, marts 9th, 2017

Studseligt

Det er studseligt på grænsen til det paradoksale, at egenomsorg er og bliver en ting, man kun kan lære andre … ikke sig selv. Det er nok også temmelig betydende skråstreg sigende.

M!

tirsdag, marts 7th, 2017

Ugens haiku

(04.03.2017)
(ved besøg hos min bror)

Når katten spinder
hviler verden i sig selv
og intet mangler

M!

torsdag, marts 2nd, 2017

Ta’ skraldet

Det er forår. Endelig. Det er endelig forår. Lyset er vendt stærkt tilbage, fuglene synger for fulde næb, træerne står med bristefærdige knopper – og alt sammen betyder flere gåture i skoven for både hund og herre (vi diskuterer ind i mellem, hvem, der er hvad her i huset), morgen, middag og aften.

Det er er bare dejligt. Vel er det så.

Det er bare knap så skønt at være vidne til, hvor lemfældigt mange bruger skoven. Det er ganske enkelt ikke småting, der bliver efterladt, glemt, kastet, smidt eller tabt i det grønne. Det er mig ganske uforståeligt, for jeg er opdraget til, at man pænt rydder op og tager sine ting med sig, hvor man end går og står; ligegyldigheden fylder mig med forundring – og har også gjort mig skiftevis indigneret, irriteret og vred.

Jeg synes bare ikke, at det er rimeligt, at ubetænksomme individer skal have den magt over mig.

Derfor … har det længe været min intention at tage en affaldspose med, i det mindste i hvert fald på én af de daglige ture, som jeg så kunne fylde med alt det, der ikke gavner i skovbunden, men der har været nærmest ufatteligt langt fra tanke til handling. Men … de sidste to dage, er det lykkedes mig, og trods det, at det er korte ture med den gamle hund, så har jeg nemt haft fyldte poser, når turen var slut.

Det er lidt skræmmende, synes jeg.

DA jeg ikke tror, at situationen er enestående for vores lille skov, så skynder jeg mig med at opfordre alle, der læser dette, til at gøre det samme, når de går tur i skoven. Det gavner miljøet, det er godt for den personlige samvittighed og så tager det tilmed toppen af den negative energi, man sender ud i verden, fordi andre ikke opfører sig helt, som man selv ville gøre.

M!

 

mandag, februar 20th, 2017

Ugens haiku

(02.2017)

Nogen står bag dig
Nogen går sammen med dig
Nogen holder dig [i (h)ånden]

M!

fredag, januar 13th, 2017

Ugens digt

I frostens haver er der stille som på kirkegården.
Dog, hvis man rigtigt lytter,
kan man høre,
hvordan det kimer sagte og vrimlende
som af et væld af bittesmå fjerne klokker.
Det er stilhedens lyd.
Der er lyden bag alle lyde.

Ugens digt er af William Heinesen og stammer angiveligt fra Tårnet ved verdens ende. Når jeg skriver angiveligt, så er det fordi, jeg har fundet ovenstående snip i Tomas Sjödins bog Et brudt halleluja. Det er altså med alle mulige forbehold for at det kan være ukomplet etc.

M!

mandag, januar 9th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er et haiku af Inge Hertz Aarestrup:

I nedsat tempo
kan jeg knapt overkomme
at rejse mig op

M!

torsdag, december 1st, 2016

Ugens digt

På studiet har vi for ganske nylig været igennem et tema om kærlighed og i den forbindelse bragte en prædiken om kærlighed os lige lukt ind på side 23 i Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl:

Som ung forekom barndommen mig
lige så fjern og uvirkelig som døden
vi diskuterede som et matematisk bevis
mens vi hørte om Ziggy Stardust
og fik orgasme i søvne.
Men nu hvor begge er nærmere end nogensinde
er hver eneste dag til gengæld ufattelig:
Se blot syrenernes blomstring
i farver af en anden verden
din graciøse skikkelses levende lys
i den mørke korridor
og vitrineskabet der mens vi var væk
har revet sig løs fra væggen
så alle de slebne krystalglas
ligger splintret på gulvet.

M!

mandag, november 14th, 2016

Ugens digt

Larghetto

Birketræet viser vej.
Blå himmel giver råd.
Indisk jordbær krænker.
Brisen driller.

Hvad er det jeg vil. Jeg
kan ikke en gang give ord
til digte, der er en overflod af.

I middagsstilheden høres
hestefluernes søde hvisken som i gamle dage.
I skumringen sidder
evighedsduft stadig i græsset.

Når hjertet tvivler,
må kroppen synge.
Nattens vej fortsætter hinsides døden.

I denne uges digt er tvivlen udstillet som en livslangstrakt sansning af Shuntaro Tanikawa, hvis samling En Chagall og et blad jeg for nylig har genoptaget min læsning af, nu fra ende til anden. Hvis jeg tvivler, skriver han, vil hjertet fortælle mig, hvad jeg skal gøre … men jeg tager mig vist ikke tid til at høre efter. Gør andre det?

M!

søndag, november 6th, 2016

Tro på tale

‘Mange gange tænker jeg tilbage […], hvor det blev sagt, at man skulle huske at behandle folk forskelligt, hvis man ønskede at behandle dem ens. […] Der ligger i det kristne menneskesyn, at det enkelte menneske har værdi, uanset, hvad det kan bidrage med, og vil vi behandle folk ens, skal vi behandle dem forskelligt.’

‘Mine forældre lærte mig at bede Fadervor. Jeg har bedt hele mit liv og holder af den ensartethed, det giver. Men jeg tyr også til bønnen, når jeg er presset.’

‘For mig er tro et holdepunkt og en måde at se på verden på, som giver en rummelighed. Hvis troen bliver fjern, så kan man blive helt bange, når man møder mennesker med en mere tydelig trospraksis.’

Tre citater om tro sagt af Svend Brodersen, slotsejer og økologisk landmand på Gram Slot, og alle lånt fra bogen Min Tro, der er redigeret og sammensat af Else Marie Nygaard.

M!

torsdag, oktober 27th, 2016

Tro på tale

‘Nogle gange kan jeg mærke, at der er ateister, som betragter mig som naiv. De tanker kan jeg ikke forholde mig til. Troen er ikke noget tagselvbord. Når vi fejrer pinse, er det helt utroligt. At Gud er os nær med sin ånd, kan man jo ikke begribe med sin hjerne. Tro kan ikke forstås, og hvis det at tro kunne forstås, så kunne vi ikke tro det. Det er ikke min hjerne, der bestemmer. Det er med hjertet, jeg tror.’

‘Jeg har ikke et sekunds tvivl om min tro, men jeg har tvivl om mig selv. Jeg tvivler, når jeg ikke synes, jeg gør det rigtige. Det kan være situationer, hvor jeg synes, jeg har snævre tanker, og så beder jeg Gud hjælpe mig. Jeg læser min Kierkegaard og Bibelen dagligt, og begge dele lutrer mig.’

‘Det er blevet tydeligere for mig, at vi alle er Guds børn, om vi tror på ham eller ej. At vide, at ens medmennesker er brødre og søstre, gør, at jeg ikke dømmer andre.’

Tre citater om tro, sagt af en af vore største kunstnere, Maja Lisa Engelhardt, og alle lånt fra bogen Min Tro, der er redigeret og sammensat af Else Marie Nygaard.

M!