Archive for Meditation

torsdag, juli 20th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er skrevet af Gisela Baltes og nærmer sig en bøn:

Famlende. Søgende.

Skaber.
Hersker.
Du altomfattende.
Urtanke.
Evige.

Dagligt finder jeg nye navne til dig,
famlende, søgende,
uden virkelig
at kende dig.

Og jeg?
Hvem er jeg?

Din tanke.
Barn af din kærlighed.
Kaldt til live
ved dit åndedrag.

Din guddommelige gnist i mig,
min andel i dig,
vil overleve
døden.

For evigt.

M!

fredag, september 30th, 2016

Medicinhaverne i Tranekær

I den snart længe forgangne weekend, altså sidste weekend, var min kæreste og jeg et smut på Langeland, nærmere bestemt nær Rudkøbing, fredag aften til søndag eftermiddag. Det nød vi i den grad. Dejligt med lidt luftforandring. Men som overskriften antyder, så havde vi også lige tid til et visit i den anden ende af øen, nærmere bestemt i Tranekær, hvor vi lod os begejstre af Medicinhaverne … som ligger på en skråning, lige syd for Tranekær Slot, som må være en af de kendteste attraktioner på øen.

Det er et pragtfuldt sted, man ikke skal snyde sig selv for, hvis man er på de kanter.

Haven – eller haverne, idet de er anlagt (eller ved at blive anlagt) som seks (måske senere ni) korresponderende haver med hver deres tema omgivet af et stort udvalg af træer – samler en stor del af alle de buske, planter og træer, der har været eller/og stadig bliver brugt verden over til medicinsk brug, og er virkelig en sanselig oplevelse.

For synet. For næsen. For kroppen. For hjertet. For sjælen. Og for troen.

Cosmos-atrosanguineus.jpgMin – og måske også min kærestes – yndlingsplante blev så let denne aromatiske perle, med den latinske benævnelse cosmos atrosanguineus – og den maleriske, men absolut aromatisk korrekte, danske chokolade kosmos. Køn så den ud lige klods op og ned af et bed lavendeller, men det var ikke derfor, at den overbeviste mig så let om dens fortræffeligheder. Stikker man snuden ned til den, så vil man opleve, at den ganske enkelt dufter som en plade mørk chokolade med højt indhold af kakao.

Enestående.

Men det var selvfølgelig ikke den eneste grund til, at vi nød det. Septembereftersommervejret viste sig fra sin allerbedste side, og så var det alligevel også opmuntrende, dels at genkende så mange planter og deres brug, dels generfare, at der altså er en veludforsket verden her, man ikke skal afskrive eller afvise … og så er det også bare livgivende at bevæge sig blandt planter – og endnu mere, selvfølgelig, fordi det er planter, som næsten alle har en påviselig gavnlig effekt på ens helbred. Det kan man vel kalde placebo … men det virker altså på mig.

Medicinhaverne har mine varmeste anbefalinger. Stedet anlægges, drives og vedligeholdes af frivillige, hvilket er endnu en grund til at aflægge haverne et besøg. Entreindtægterne er beskedne og går ubeskåret til driften.

M!

tirsdag, september 13th, 2016

Ugens haiku

(10.09.2016)

Min krog i skoven
er grøn, lys og gennemvarm
Sensommertanker

M!

onsdag, august 3rd, 2016

En lille reklame

Jeg vil gerne reklamere for denne stribe af arrangementer, som man er velkommen til, hvis man alligevel er på disse kanter og have lyst til at komme helt ned i gear og ind i en meditativ ro.

Taizebøn i Gellerup Kirke A4 efterår 2016

M!

 

 

 

 

 

 

 

lørdag, maj 23rd, 2015

En lille nærværsøvelse

Retræten i Skovhuset i Kristi Himmelfartsferien var virkelig en stor, udbytterig oplevelse; noget som kommer til at præge mig fremover. Jeg har i hvert fald fået mange ting med hjem. Også meget at kigge på med min terapeut.

Blandt de mange værktøjer er en lille nærværsøvelse, som kan koges helt ind til følgende:

Luk evt. øjnene. Tag en dyb ind- og udånding. På næste indhånd siges/tænkes blot ja. Jeg er. Lige her. Lige nu.

Personligt har jeg lidt flere ord på, men det kan man jo bare eksperimentere med. Essensen i ovenstående er bare, at man siger ja til øjeblikket, præcis som det er.

Prøv dig frem. Og prøv om det ikke duer for dig også.

M!

mandag, maj 11th, 2015

I går, i dag, i morgen

I går morges ilede jeg på to ben og til sidst helt uden ilt i lungerne gennem min del af København V, en utrolig broget Istedgade, for at nå InterCityLyn med afgang 06:22 fra København H, mod Aalborg, men med personlig destination Århus H.

Kun en personlig rekord betød, at jeg kunne sætte mig på mit sæde i togets stillekupé, nogenlunde samtidig med, at det satte i gang.

Jeg fik vel vejret igen, rundt regnet, omkring den tid, vi drønede gennem Korsør.

I dag, her, første morgen i en ny ferieuge, strækker jeg morgenen i det uendelige, slubrer langsomt kaffen, kold som den er blevet, lidt doven. Mens kæresten er taget ind på sit studie, udskyder jeg brusebadet, nyder i fulde drag min udsigt her fra syvende, vel vidende at jeg inden alt for længe vandrer dérnede, rundt om Brabrand sø, blot udstyret med blyant, madpakke, notesbog og termokande.

Dejligt, så hurtigt man kan lande et nyt sted og komme ned i tempo. Det er bestemt lykkedes.

Én velbesøgt taizé-andagt hjalp helt sikkert til.

I morgen (som ret beset er i overmorgen) tager vi til Skovhuset for at deltage i et fem-langsomme-dage-langt kursus i komtemplativ bøn – meditation på en Kristen måde – og stille, stille stilhed, gemt af vejen i de skovklædte bakker ved Sdr. Vissing.

Kanikke udtrykke med ord, hvor taknemmelig jeg er over at være priviligeret med disse kontraster.

M!

onsdag, april 22nd, 2015

Ugens haiku

Ugens haiku er bare ét af påfaldende mange undfanget under lørdagens vandring omkring Brabrand Sø med hund, godt vejr og endnu bedre tid:

Var det rørhøgen
vi så svæve over siv,
opslugt af jagten?

Svaret på spørgsmålet er i øvrigt et overvejende sandsynligt ja!

M!

tirsdag, oktober 7th, 2014

Farverigt

Kan ikke – med rimelighed – klage over, at mit liv mangler fantasi, farve, fornøjelse eller form og indhold lige nu. Det giver tid til få, men farverige udløsninger i tegnebøgerne.

scan0001

M!

søndag, juni 8th, 2014

[s]om et træ

Jeg har efterhåndet gjort det til en pointe, hver eneste vågen dag, at gå hen og røre et træ. Jeg ved meget vel, at det lyder tosset på grænsen til noget meget alvorligt og måske indlæggelseskrævende, men jeg mener det helt alvorligt. Prøv en gang: Gå hen til det første træ du møder på din vej, et hvilket som helst træ duer, læg blidt din hånd på barken, mærk den, luk øjnene, mærk igen og mærk så også, hvordan din vejrtrækning bliver dybere, langsommere, hvordan skuldrene falder for tyngdekraften. Desværre har jeg lidt vanskeligere ved at komme tilbage til min rutine med også at stå som et træ hver dag, men denne sene søndag morgen lykkedes det endelig at lægge vej omkring Enghaveparken; dejligt at stå med de bare tæer i græsset og under hjertetræets blide, grønne, rolige favntag … min absolutte yndlingsplet i den gamle, let slidte, hårdt prøvede park. Der stod jeg ofte i mine arbejdsledige dage sammen med hunden Puk; nu følger Aslan mig samme vej og med samme veltilfredshed – forekommer det mig.

M!

fredag, juni 6th, 2014

En sang i mit hjerte (II)

Også jeg bærer en sang i mit hjerte. Eller flere, faktisk, og dét særligt siden jeg sent mandag aften vendte hjem til Vesterbro, godt træt, efter min anden vandring næsten Bornholm rundt under banneret Kirke på fødder. Sammen med mine otte medpilgrimme har jeg gået øen omkring i urets retning og i bøn, i sang og ikke mindst i stilhed … og i fem etaper: 

1. Torsdag den 29. maj: Bus fra Rønne til Hasle; derefter vandring fra Hasle til Sandvig (ca. 14 km.). 2. Fredag den 30. maj: Sandvig til Gudhjem (ca. 18 km.). 3. Lørdag den 31. maj: Gudhjem til Nexø (ca. 22 km.). 4. Søndag den 1. juni: Nexø til Dueodde (ca. 13 km). 5. Mandag den 2. juni: Dueodde over Sømarken til Vingården Lille Gadegård mellem Pedersker og Aakirkeby (ca. 13 km) plus Nylars til Rønne Lufthavn (ca. 5 km).

De nævnte distancer er taget fra Google Maps og skal tages med mere en et gran salt, idet vi har – hvor det var muligt – taget kyststien, der både bugter og snor sig i alle retninger, og altså ikke er trukket fra A til B som efter en lineal.

Det har været fem ualmindeligt intense dage med udmærket balance mellem alenetid og social tid, samtale og stilhed, billeder og ord. Det har samtidig været fem dage med blå himmel, strålende sol, kun en enkelt, omend heftig tordenbyge (lige da vi var kommet i frem til campingpladsen i Gudhjem) – og den tætteste tåge i mands minde mellem på stranden Snogebæk og Dueodde. Begge prøver på naturens utæmmelighed tilførte vandringen saft, kraft og magi. Og ellers betød vejret at Bornhom fremstod som et visuelt overflødighedshorn, trods solbrillerne, af skarpe billeder badet i grønt, klare konturer, optrukne linjer, skærende farver mod alt det grønne og nok fjerne, men synlige horisonter.

Det har også været fem hårde vandringsdage, hårdere end forventet, så hårde, at det var en lettelse at komme hjem i mandags og tage støvlerne af. Mine fødder vægrede sig over at skulle ned i dem igen; først i går lod det sig atter gøre, hvor Aslan og jeg så endelig kunne gå en rolig reparationstur over på Amager Fælled.

Det blev fem dage med nærmest uafbrudt fuglesang. Særligt har nattergalen sunget os på vej, utrættelig i sin opmuntrende trille. Hver dag har jeg forsøgt at skrive i det mindste ét haiku/tanka, og her sneg fuglene sig også ind:

Fuglefløjtende
Sol fra ren, klar, blå himmel
Jeg er her bare

Livsbegejstrende:
Grøn gran; gul fugl på død gren
Sang til blå himmel

Nattergalesang
Hvoraf kommer dens lykke
Formidlet så smuk

Tre svaler i flugt
Lavt over indsø på strand
Båret af mild vind

Skarpt lydbillede
Skær lærkequadrofoni
Marker overalt

Jeg har svært ved helt at forklare, hvad det er fuglene kan mig, men særligt de små sangfugle – og mursejlere/svaler – formår at løfte min glæde ved livet til begejstring – og mit ja til taknemmelighed. Jeg fryder mig dagligt og udelt over de små fjerede fætre.

Med mig hjem har jeg en halv lommebog, ca 40 små sider, med noter og tegninger, foruden nævnte og flere poetiske forsøg.

Det har været fem hverdagsfrie dage med andagter, fordybelse, indtryk, meditationer, tanker og udtryk, inde såvel som ude og hver dag en god håndfuld sange blandt andet fra Den Danske Salmebog. Jeg har skrevet det før, men gentager det gerne: Salmebogen er et poetisk skatkammer. Man skulle tro, at sådan en lille bog, med trods alt et begrænset antal sange (bare 791 – et besynderligt tal, i øvrigt; hvorfor ikke 800 lige ud?) hurtigt kunne holde op med at overraske og overvælde én, men sådan forholder det sig langt fra. Og selv med yderligere begræsning – vores vandringsvenlige udgave rummede blot 18 – fandt jeg fra tid til anden mig selv blæst omkuld af de stærkeste ord.

Således stod (og står) Holger Lissners ‘Herre, du vandrer forsoningens vej’ fra 1973 funklende ny og skarp hos mig i dag:

1
Herre, du vandrer forsoningens vej,
selv både flygtning og fredløs.
Drevet af kærlighed måtte du gå
for os ad smerternes gade.
Vis os da vejen, forsoningens Herre,
og giv os mod til at gå den!

2
Herre, du viser os frihedens vej.
Fri er kun den, som kan tjene,
den, som i kærlighed glemmer sig selv,
den, som fik tilgivet meget.
Vis os da vejen, du frihedens Herre,
og giv os mod til at gå den!

3
Herre, du vandrer ad enhedens vej.
Lær os at gå over grænser!
Kundskab og sandhed og omsorg og ret
må vi som søskende dele.
Vis os da vejen, du enhedens Herre,
og giv os mod til at gå den!

4
Herre, du viser os Himmelens vej,
den, som os fører til livet.
Målet er Himlen, men jorden vor vej.
Selv går du her ved vor side.
Vis os da vejen, du Himmelens Herre,
og giv os mod til at gå den!

Men der er jo så mange sange. Og hjertet er altid så rummeligt.

M!