Archive for Kærlighed

torsdag, juli 6th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er tilskrevet Lin Pe og taget fra titelbladet til William Heinesens fine erindringsbog Tårnet ved verdens ende. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt gennemskue, om Heinesen citerer en på hans samtid levende digter eller han selv har skrevet digtet og tillagt det en fiktiv figur, altså Lin Pe; det bliver jeg måske klogere på med tiden. Hvis nogen kan kaste opklaring over gåden, modtages denne med glæde. Digtet fejler ingenting:

Venner, se: Græsset grønnes!
Kulden bider, blæsten fejer,
sneen hvirvler,
men græsset grønnes,
og stor, stor er min grønne lykke!

Venner, se, Græsset grønnes!
Træt er min fod, hårløs min skalle,
tandløs min mund, sløret mit blik,
snart farer jeg heden,
men mit hjerte blomstrer
og dyb, dyb
er i aften min grønne lykke!

M!

torsdag, november 24th, 2016

København, kort

Den forgangne weekend var jeg som antydet i København for en kort bemærkning. Det var kun anden gang siden min ud/overflytning til Århus/Brabrand, at jeg tog tilbage til Hovedstaden, men denne gang var betydeligt rarere end første gang. Første gang følte jeg mig som en fremmed og hjemløs gut. Særligt et kortere visit i ‘min’ (udlejede)lejlighed forekom underligt fremmedgørende. Denne gang, selvom om, eller måske fordi, jeg var helt alene, følte jeg mig pludselig favnet, forstået og taget i mod. Det var ganske dejligt. Det er såmænd ikke fordi, jeg føler hverken længsel eller savn i forhold til København og Vesterbro – næh, jeg er glad for luftforandringen – men det er bare rart at vide, at forholdet er intakt.

Det blev et fortættet ophold.

Fredag landede jeg i passende tid til aftensmad og brugte resten af dagen på at forberede græsk til den kommende mandag. Lørdag morgen stod jeg tidligt op og tog til morgenandagt i Domkirken, Vor Frue Kirke, og nød godt af domprovstens gode karma, noget jeg i sagens natur ikke har gjort et stykke tid. Tilbage fra andagt skiftede jeg til det løbetøj, jeg efterhånden er ved at have for vane at pakke med, og løb en lige vel optimistisk tur ad Dybbølsbro, Havneholmen, Bryggebroen, Islands Brygge, vendte ved Langebro og kæmpede mig tilbage ad Kalvebod Brygge mod Dybbølsbro. Efter et langt bad snuppede jeg en bycykel – en førstegangsfornøjelse for mit vedkommende – ud til Møllegades Boghandel, der heldigvis havde Shuntaro Tanikawa på lager. Derpå fulgte en efterfrokostkaffepassiar med en god veninde. Så et besøg i Politikens Boghal, så jeg kunne få den seneste bog af Peter Robinson med hjem til Århus. Den glæder jeg mig til at komme i gang med. Resten af dagen brugte jeg i selskab med syv tidligere kollegaer, fem af dem pensionister, rundt omkring i den indre by; det var både hyggeligt og skægt i en sjælden grad. Søndag morgen tog jeg mig tid til mig selv, inden jeg pakkede sammen og drog et par timer på Glyptoteket og nød udstillingen Vild Natur, der bestemt er værd at skrive hjem om. Busturen hjem var til gengæld en ørkenvandring; togturene er så meget mere mig.

Og nu haster vi mod endnu en weekend, der bliver brugt her i Århus, i Brabrand, på besøg fra kærestens familie, fastegruppemøde, Gudstjeneste – og lektier, selvfølgelig.

Men dejligt at mærke, at jeg stadig at have rum for København i hjertet.

M!

fredag, juli 15th, 2016

En hund takker af, 2

Suk … og stort set sammenfaldende med, at Aslan trækker sig fra stenbroen på Vesterbro i København til fordel for den brabrandske muld – og skovene omkring – så forlyder det fra pålidelig kilde, at en anden hund finder hjem igen.

Tegneren Steve Boreman har annonceret, at serien om den lille navnløse og fortabte hund sig sin afslutning. Og dagens stribe underbygger så sandelig hans kald:

Little Dog Lost

Næsten ti år har han flakket omkring. Og selv om det personligt er både svært og trist at skulle give slip på dette fine, faste element i hverdagen, så må jeg samtidig sige, at det er så rørende, at det giver mig tårer i øjnene.

Og jeg er meget, meget spændt på at høre/læse hans navn.

M!

torsdag, juli 14th, 2016

En hund takker af

Gisp … sidder her og føler mig indhentet af virkeligheden.

I går var der så god tid, men i dag er det nu, at det er nu. Det er simpelthen nu, at vi hunden og jeg går de sidste ture på og gennem vort elskede Vesterbro, gennem vores fælles nabolag de sidste fem år – alle de fem år, han har boet hos mig – og jeg garanterer for, at det føles mere end en kende mærkeligt.

Også godt, selvfølgelig, men samtidig decideret mærkeligt.

Det er mærkeligt, fordi vi vitterligt har haft hjemme her, er kendte med og velkendte i området, og der er noget rart og trygt ved at komme hjem, sige god dag, og straks begive sig ud og møde byen og hunde og deres mennesker.

Det er desuden mærkeligt fordi, at jeg personligt endnu har godt og vel fjorten dage tilbage på stenbroen … Aslan render simpelthen i forvejen til Brabrand/Århus.

Det er godt, fordi han og min kæreste kan passe lidt på hinanden i alt det nye.

Det er samtidig godt, fordi jeg kan mærke, at vi på det seneste har betrådt mere og mere snævre cirkler. Det er lige som om, at eventyrlysten i forhold til København og Vesterbro har sluppet os lidt, og det betyder vel, at vi er klar til det nye.

Spørgsmålet er så bare, om vi fik sagt ordentlig farvel. Sammen.

M!

onsdag, juli 13th, 2016

Ugens digt

Med denne uges digt er vi tilbage i det svenske; min kæreste er – forståeligt nok – begejstret for og betaget af Edith Södergran, som let og elegant indfanger tilværelsens mange dobbeltheder:

Triumf af være til

Hvad frygter jeg? Jeg er en del af uendeligheden.
Jeg er en del af altets store kraft,
en ensom verden blandt millioner af verdener,
som en stjerne af første grad der slukkes sidst.
Triumf at leve, triumf at aande, triumf at være til!
Triumf at føle tiden iskold løbe gennem sine aarer
og høre nattens tavse flod
og staa paa bjerget under solen.
Jeg gaar på sol, jeg staar på sol.
Jeg ved ikke noget andet end sol.
Tid – forvandlerske, tid – ødelæggerske, tid – fortryllerske,
kommer du med nye rænker, tusinde rænker for at byde mig en tilværelse
som et lille frø, som en snoet slange, som en klippe midt i havet.
Tid – du morderske – vig fra mig!
Solen fylder mit bryst med liflig honning til randen
og den siger: engang slukkes alle stjerner,
men de lyser altid uden angst.

M!

torsdag, juli 7th, 2016

Flyttevarsel

Hurtigt, ubeskrivelig hurtigt, løber min tid på Vesterbro ud; kæresten og jeg har overraskende nemt fået noget at bo i derovre i Brabrand med overtagelse allerede 15. juli; jeg flytter mine ting her fra Stenbroen den 25. juli; jeg flytter mig selv den 30. juli.

Sådan slutter en tyve år lang periode i mit liv. Bare sådan lige. Nemt, konkret, og svært at forholde sig til.

Flytter, det gør jeg. Flytter sammen gør vi. Bygge et nyt hjem, sammen, skal vi. I går meldte jeg flytning på PostDanmarks hjemmeside og skrev ud til stort set alle mine kontakter med den nye adresse. Der er i den forbindelse et par stykker, jeg gerne ville høre fra. I dag har jeg meldt flytning på borger.dk og valgte sågar læge, uden helt at vide, hvem og hvorfor. Her, bagefter, mangler jeg så bare lige det sidste punkt i min store, forkromede plan for fremtiden, nemlig at komme ind på mit drømmestudie og komme i gang med at virkeliggøre – virkelig virkeliggøre – min drøm.

M!

tirsdag, juli 5th, 2016

Ugens haiku

(01.07.16)

Jeg elsker disse
møder med byens træer
disse samtaler

M!

lørdag, juli 2nd, 2016

Nye højdepunkter fra Silkeborg Højskole

[dyb indånding, dyb udånding]
Netop i dag er det præcis én uge siden, at mit andet besøg på Silkeborg Højskole nåede sin afslutning. I disse sene morgentimer begyndte jeg ganske langsomt mit rejse tilbage til København og Vesterbro. Hjemturen gik via et par timer langs åen, i gågaderne, ved markedet og med sporadiske, musikalske lydglimt fra Riverboat Jazz Festival i øret.

Efter en intens uge med et fagligt såvel som socialt tæppebombardement, havde jeg lige brug for at geare ned, få mig selv ned i kroppen og også gemme mig lidt væk fra verden og øvrigheden … og nyde at ingen kendte mig.

Denne gang var der ingen overraskelser, for så vidt, hvad angår de øvrige deltagere. Denne gang vidste jeg, hvad jeg gik ind til, og kunne bare slappe af i det og det har virkelig været befordrende for kvaliteten af mit ophold. Denne gang var jeg så heller helt ikke alene af sted, men fulgtes netop med den – nu meget gode veninde – jeg mødte lige præcis på højskolen for netop ét år siden.

Det har været meget berigende for vores venskab; jeg oplever i hvert fald, at vi hviler bedre i hinandens selskab nu.

Tre faglige højdepunkter:
Det dybe indblik vi fik i tegner Helle Vibeke Jensens næsten overmenneskeligt grundige arbejde for og med at illustrere en ny bibel for konfirmander, som udkommer i disse dage.
Else Kragelund Holts helt uventet helt ustyrligt morsomme foredrag om bryderierne med at oversætte Det Gamle Testamente til ‘forudsætningsløse’ som det så smukt hedder i oplægget fra Bibelselskabet. Hende glæder jeg mig til at møde igen.
Mødet med historiefortælleren Esben Hanefelt Kristensen, som bare er vidunderlig at høre på og se til.

Det skal også nævnes, at Charlotte Rørths meget personlige formidling af sit meget personlige møde med Jesus efterlod mig med tårer i øjnene.

Tre kunst-højdepunkter:
Peter Brandes fløjalter med blandt andet Emmausvandringen som tema i Galten Kirke, en kirke og et rum, hvor kunstneren og konen i øvrigt ikke har formået at samle alle de enkelte dele til en helhed, uanset hvor mange penge, der var til rådighed.
Sven Havsteen-Mikkelsens mange overdådige glasmosaikker i Alderslyst Kirke, som i øvrigt er et af de mest harmoniske kirkerum, jeg har været i.
Erik Heides umådeligt enkle, nænsomme og derfor meget mere intense udsmykning af Veng Klosterkirke – helt i overensstemmelse med kirkerummet – og med inspiration fra Åbykrucifikset.

Tre personlige højdepunkter:
Mit åbenhjertige møde med flere pastor emeriti,  som, deres høje aldre til trods, var misundelige på min udsigt til en nært forestående studiestart; ikke, at jeg ikke stadig er skræmt over det, men jeg føler heller ikke, at jeg får større faglige anbefalinger.
Det forhold, at jeg nok engang formåede at holde min kreative hang i hævd, ikke bare ved at skrive og udveksle haikudigte, ikke bare ved at tegne, men også arbejde med Karin Boyes flotte digt. Skønt at give det plads.
Det faktum, at jeg næsten holdt mig fra desserter og kager, om end fristelserne var mange.

Desuden var det en fryd igen at synge salmer og sange i fællesskab med firs andre.

Højskolen var forståeligt præget af en dødsulykke blandt et hold elever, der var rejst til Canada, men de fik informeret flot og bar det ganske godt med ind i ugen. I forlængelse heraf er jeg også rigtig glad for at have fået muligheden for at møde min åndelige vejleders ægtefælle – en lærer på højskolen – og få et bedre og tilmed godt indtryk af vedkommende.

Nu er jeg blot spændt på, om jeg får muligheden og økonomien til at deltage igen næste år, når Bibelselskabet og Højskolen atter slår dørene op.

I mellemtiden venter en tid med opbrud, nedpakning og overflytning til provinsen. Mere glæde, mere angst. Men udsigten til en helt ny tilværelse fylder mig med forventning.

M!

fredag, juli 1st, 2016

Plant et frø

M!

Tegningen skal krediteres den uforlignelige Shaun Tan, hvis kreative univers er anderledes end de flestes!

mandag, juni 27th, 2016

Ugens digt

Denne uges digt stammer fra Knud Sørensens digtsamling ‘Mere endnu’:

Jeg må have tabt nogle ord

dengang jeg begyndte at gå rundt
derinde i landskabet
for da jeg så mig tilbage
havde de slået rødder
og sendt grønne stængler
op i rummet
og dér stod de så
tæt blomstrende
med nyudsprungne ord.

Nu
gælder det så om
at jeg får dem plukket
inden dét efterår kommer
som får os alle
til at visne.

M!