Archive for Fra skolebænken

torsdag, januar 12th, 2017

tilstandsløs

Pludselig sidder jeg her. På den anden side af eksamen. Og på besøg i København, men ellers … underligt tilstandsløs. Jeg kæmpede og nåede igennem hele pensum, små syvhundrede sider, som langt fra alle var lige til at gå til, end sige forstå. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår heller ikke, hvordan det gik til, men med ført hånd klarede jeg mig sikkert og godt gennem studiets første mundtlige prøve med et langt mere end tilfredsstillende resultatet.

Mark Beazley - StatelessDet føles godt, men jeg prøver at forholde mig ydmyg, klar over, hvor lavt niveauet er på nuværende tidspunkt. Her taler jeg ikke nødvendigvis om andres niveau, men om, at uddannelsesinstitutionen trods alt tager visse hensyn, som altså også er kommet mig til gode. Jeg er klar over – særligt med udsigten til det nye semester – at jeg skal i arbejdstøjet, hvis jeg ønsker at fortsætte den gode begyndelse.

Derfor er dette pludselige limbo selvfølgelig mærkværdigt at befinde sig i, men måske både helt forståeligt og endda mere end velkomment, sådan i forhold til at samle kræfter, fysisk og psykisk. Jeg håber dog, at det fortager sig, inden semesterstart.

Men ved et helt utroligt tilfælde, så er Stateless også titlen på et formidabelt instrumentalt album af og med bassisten Mark Beazley – som også har et projekt, der hedder Rothko kørende – og det album har jeg vel nok lyttet til og lyttet til og lyttet til under mine forberedelser. Det har været med til at holde humøret oppe og motiveret mig. Ordet kan godt oversættes med det mere åbenlyse hjemløs, men da albummets skæringer alle bærer et tidspunkt, så antager jeg, at det er den alt for lette løsning. Måske spiller det ind nu. Men måske er det bare naturligt, når man i en god måneds tid har befundet sig i en kamp med siderne. Jeg må dog skynde mig at tilføjet, at jeg – særligt med et kærligt indspark fra en god veninde – fandt en fornyet læseglæde. Det var rigtig dejligt at opleve. Det er vitterligt et spændende studie, jeg er begyndt på. Og jeg er kun lige begyndt.

M!

mandag, januar 2nd, 2017

Overhalet indenom

Sidst jeg skrev her på siden, skrev kalenderen den 7. december 2016 og læseferien tog for alvor fart; nu skriver den 2. januar 2017 – og jeg er næsten igennem hele pensum. Sidstnævnte faktum er selvsagt både godt og tilfredsstillende, men jeg kan bare konstatere, at materialet og opgaven har overrumplet mig fuldstændigt, og tiden overhalet mig indenom. Det har på mange måder været en gentagelse af mit første semester. Bevares, ikke uden glæde og opture, men også en frustration og en kamp.

NÅ!

Det er min første læseferie siden slutningen af firserne, begyndelsen af halvfemserne, og jeg har aldrig været helt god til at planlægge den slags. Og, bortset fra tre intensive måneder med GSK/Engelsk sidste efterår/vinter, så jeg er også lidt ude af træning med at planlægge studietiden generelt.

Det må derfor give mig lidt tid til at finde den måde at gøre det hele på, der passer mig bedst. Der er masser af ting at reflektere over, og, når eksamen er overstået, så er der også tid nok til det. Tid til at gentænke indsatsen.

Læseferien har givet mig meget mere lyst til at læse ting … af lyst. Studiet kommer nok ikke til at give mig tiden til det, selvom jeg synes skemaet for andet semester ser godt ud. Græsk kommer helt sikkert også til at trække tænder ud! Så jeg er ganske langsomt i gang med at lave en sommerferielæsningsliste. Dén glæder jeg mig (også) til.

I adventstiden var vi – kæresten og jeg – som vanligt med i en fastegruppe, men – set i bakspejlet – så skulle jeg nok have holdt mig ude af det … eller været mindre ambitiøs. Dét gik nemlig slet ikke. Højtiden kom – og gik – i et rask tempo. Kirkejul i Gellerup og familie-julefrokoster (i Odense og Vemmelev) efterfulgt af fem rare sommerhusdage – heraf to helt stille, men ikke uden læsning – på Langeland henover nytåret. Dét var vitterligt balsam for hjerne, hjerte, sind, sjæl og krop.

Nu er vi tilbage i Brabrand og hverdagen har indfundet sig. Og nu kalder bøgerne. Godt nytår … jeg håber, at alle, hver især, vil føle sig beriget og velsignet.

M!

onsdag, december 7th, 2016

Læseferie

Det er lidt af en tilsnigelse, ikke? Alt kalde det læseferie, mener jeg. Jeg har regnet lidt på det og kan se, at jeg kommer til at sidde med næsen begravet i bøgerne og klistret til skærmen i mindst seks timer om dagen i mindst 22 af mine 32 dage, hvis jeg skal nå hele mit pensum igennem, hvilket jeg ville elske at gøre, så jeg kommer vitterligt til at læse – som i arbejde hårdt – i min ferie.

Men, når ovenstående lige er kommet ud mellem sidebenene, så kan jeg tilføje, at min læseferie officielt begynder i dag; jeg tyvstartede i går, men har lige haft nogle timer, der af en eller anden grund skulle ligge i denne uge – og ikke i sidste, hvad vi ellers gerne ville have haft – og som skulle overstås, inden det var muligt helt at koncentrere sig om læsningen. I dag har jeg således holdt et lille oplæg.

Grænseoverskridende, men nogenlunde vellykket.

Det betyder jo så også, at jeg allerede nu har været igennem mit første fulde semester på teologi. Næsten, i hvert fald. Der er jo lige den her eksamen, som vi skal til i en dag i begyndelsen af januar, og som jeg altså nu begynder at læse op til for fuld kraft … og ellers må jeg bare sige, at det er vildt. Jeg kan bare konstatere, at folk har talt sandt, når smilende de har forudset, at det ville gå ganske hurtigt …

… en time, et fag, en dag, en uge ad gangen.

Og nu har jeg bare tolv semestre tilbage.

M!

tirsdag, september 20th, 2016

Teologisk tankegods

Denne dejlige tirsdags teologiske tankegods bliver leveret af Johannes Chrysostomos, en af den kristne kirkes tidlige skikkelser, her portrætteret i et af kirkefaderens dramatiske højdepunkter af maleren Jean-Paul Laurens; han var berømt for sin retorik og prædikenkunst. Tilnavnet Chrysostomos er græsk og betyder noget i retning af ‘guld i mund’ og henviser til hans veltalenhed.

Følgende ord pryder titelbladet til værket Guds virkelighed, som igen er en oversættelse af Anselm af Canterburys Proslogion, og ramte mig lige i solar plexus:

Det er topmålt galskab at anstrenge sig for at forstå, hvad Gud i sit inderste væsen er.

M!

lørdag, september 10th, 2016

Tilbage på skolebænken

På min tur til Nobelparken, hvor jeg nu tilbringer mange af mine vågne timer, møder jeg de fleste morgener – det er de morgener, hvor undervisningen begynder allerede klokken otte, hvilke igen vil sige alle morgener med undtagelse af onsdag – to (vil jeg tro) seksårige drenge, der lige har taget hul på deres karriere i undervisningssystemet.

Ingen ved, hvor lange deres respektive løbebaner bliver.

Men de minder mig konstant om min egen uforudsigelige vandring gennem livet.

Selv er jeg ofte citeret for at have sagt – lige umiddelbart efter min allerførste skoledag – at ‘jeg da lige ville have det første år med!’

Det kom ikke helt til at holde stik.

Men da jeg endelig lukkede en lærebog for sidste gang, her skrev vi sådan ca. 1992, forsvor jeg, at jeg nogensinde ville åbne én igen. Nå, enkelte aftensskolekurser, enkelte folkeuniversitetskurser senere, så endte jeg jo alligevel med at drømme om at læse … denne gang på universitetet. Dermed er jeg – dette er skrevet uden ønske om at prale, blot konstatere – den første i min familie, der går den akademiske vej. Det er lidt sent i livet, jeg er en moden mand, og det er endnu uvist, om jeg kan gå hele vejen. Det er en lang vandring. Men en dag ad gangen, et fag ad gangen, et semester ad gangen, så nærmer jeg mig vel. Og det er virkelig, virkelig sjovt og spændende … særligt er jeg ved at blive godt og grundigt fascineret af det oldgræske univers og fryder mig over, at jeg – ganske, ganske langsomt, ganske, ganske tøvende, ganske, ganske tålmodigt – begynder så småt, at kunne læse og forstå lidt i NOVUM TESTAMENTUN GRAECE.

Er det ikke vildt?

Førstkommende mandag tager jeg hul på tredje uge på studiet. Det glæder jeg mig til. Der er også ting, jeg frygter og kommer til at blive frygteligt udfordret af, men … denne glæde, skal og vil jeg forsøge at holde fast i.

Den lille dreng, jeg var engang, er jeg stadigvæk.

M!

fredag, august 19th, 2016

Tomhed før storm

Selvfølgelig skulle der stå ’stilhed før storm’, men dels) synes jeg ikke, at her er så stille, at man kan fornemme, at der er noget andet på vej; jeg fylder i hvert fald mange af mine stunder alene med hunden her i huset med en slags foretagsomhed og musik til enhver lejlighed, nemt, særligt, efter at anlægget er kommet op … og cd’erne efterhånden finder vej til deres respektive skuffer, dels) fylder jeg mig selv med ingenting – tomhed – ganske enkelt fordi, jeg ikke helt tør forestille mig, hvordan det bliver … fra på mandag og endnu mere på næste mandag. I dag har jeg i hvert fald gjort og nået en hel del for ikke at forfalde til dagdrømmeri med fare for pludselige angstanfald. Og det er jo helt, helt skørt, når jeg også går og glæder mig sådan til at tage hul på mit liv som studerende.

Er der nogen, som har prøvet det og har et par gode råd, her, lige før, at jeg glemmer, at jeg jo gør det af lyst og for min egen skyld, selvom jeg selvfølgelig i sidste ende sigter efter at hjælpe andre?

M!

mandag, juli 4th, 2016

Ugens ord: Sprød/sprødt

Har I også lagt mærke til det? Ordet sprød – eller sprødt – er langsomt ved at ændre betydning i det danske sprog!

Slår man op i ordbogen over det danske sprog, gives tre betydninger; fælles for dem er, at det gælder noget, der tilsyneladende er hårdt eller fast, men alligevel let at knække/ødelægge.

Ganske vist kan man også tale om sprød/sprødt i overført betydning … at noget giver indtryk af at være skrøbeligt eller sart.

Men på det seneste har jeg overhørt et par samtaler, hvor sprød/sprødt vel nærmest må siges at betyde at noget er fedt, godt eller lækkert.

Dét havde jeg ikke lige set komme; havde I?

M!

 

lørdag, juli 2nd, 2016

Nye højdepunkter fra Silkeborg Højskole

[dyb indånding, dyb udånding]
Netop i dag er det præcis én uge siden, at mit andet besøg på Silkeborg Højskole nåede sin afslutning. I disse sene morgentimer begyndte jeg ganske langsomt mit rejse tilbage til København og Vesterbro. Hjemturen gik via et par timer langs åen, i gågaderne, ved markedet og med sporadiske, musikalske lydglimt fra Riverboat Jazz Festival i øret.

Efter en intens uge med et fagligt såvel som socialt tæppebombardement, havde jeg lige brug for at geare ned, få mig selv ned i kroppen og også gemme mig lidt væk fra verden og øvrigheden … og nyde at ingen kendte mig.

Denne gang var der ingen overraskelser, for så vidt, hvad angår de øvrige deltagere. Denne gang vidste jeg, hvad jeg gik ind til, og kunne bare slappe af i det og det har virkelig været befordrende for kvaliteten af mit ophold. Denne gang var jeg så heller helt ikke alene af sted, men fulgtes netop med den – nu meget gode veninde – jeg mødte lige præcis på højskolen for netop ét år siden.

Det har været meget berigende for vores venskab; jeg oplever i hvert fald, at vi hviler bedre i hinandens selskab nu.

Tre faglige højdepunkter:
Det dybe indblik vi fik i tegner Helle Vibeke Jensens næsten overmenneskeligt grundige arbejde for og med at illustrere en ny bibel for konfirmander, som udkommer i disse dage.
Else Kragelund Holts helt uventet helt ustyrligt morsomme foredrag om bryderierne med at oversætte Det Gamle Testamente til ‘forudsætningsløse’ som det så smukt hedder i oplægget fra Bibelselskabet. Hende glæder jeg mig til at møde igen.
Mødet med historiefortælleren Esben Hanefelt Kristensen, som bare er vidunderlig at høre på og se til.

Det skal også nævnes, at Charlotte Rørths meget personlige formidling af sit meget personlige møde med Jesus efterlod mig med tårer i øjnene.

Tre kunst-højdepunkter:
Peter Brandes fløjalter med blandt andet Emmausvandringen som tema i Galten Kirke, en kirke og et rum, hvor kunstneren og konen i øvrigt ikke har formået at samle alle de enkelte dele til en helhed, uanset hvor mange penge, der var til rådighed.
Sven Havsteen-Mikkelsens mange overdådige glasmosaikker i Alderslyst Kirke, som i øvrigt er et af de mest harmoniske kirkerum, jeg har været i.
Erik Heides umådeligt enkle, nænsomme og derfor meget mere intense udsmykning af Veng Klosterkirke – helt i overensstemmelse med kirkerummet – og med inspiration fra Åbykrucifikset.

Tre personlige højdepunkter:
Mit åbenhjertige møde med flere pastor emeriti,  som, deres høje aldre til trods, var misundelige på min udsigt til en nært forestående studiestart; ikke, at jeg ikke stadig er skræmt over det, men jeg føler heller ikke, at jeg får større faglige anbefalinger.
Det forhold, at jeg nok engang formåede at holde min kreative hang i hævd, ikke bare ved at skrive og udveksle haikudigte, ikke bare ved at tegne, men også arbejde med Karin Boyes flotte digt. Skønt at give det plads.
Det faktum, at jeg næsten holdt mig fra desserter og kager, om end fristelserne var mange.

Desuden var det en fryd igen at synge salmer og sange i fællesskab med firs andre.

Højskolen var forståeligt præget af en dødsulykke blandt et hold elever, der var rejst til Canada, men de fik informeret flot og bar det ganske godt med ind i ugen. I forlængelse heraf er jeg også rigtig glad for at have fået muligheden for at møde min åndelige vejleders ægtefælle – en lærer på højskolen – og få et bedre og tilmed godt indtryk af vedkommende.

Nu er jeg blot spændt på, om jeg får muligheden og økonomien til at deltage igen næste år, når Bibelselskabet og Højskolen atter slår dørene op.

I mellemtiden venter en tid med opbrud, nedpakning og overflytning til provinsen. Mere glæde, mere angst. Men udsigten til en helt ny tilværelse fylder mig med forventning.

M!

onsdag, maj 11th, 2016

Ugens ord: Kampanile

Som nogen måske har bemærket, så er jeg en hund efter ord; gamle ord, låneord, mærkelige ord, nye ord, sjove ord, slangudtryk og hvad har vi ikke i det danske sprog. Den passion har jeg tænkt mig at udbrede til andre.

Denne ugens ord er kampanile.

Ordet gav mig en del grå hår i hovedet under løsningen af krydsordsopgaven i MX i mandags; til sidst søgte jeg hjælp i en krydsordsordbog og fandt det!

Ifølge ordnet.dk er en kampanile [et] fritstående klokketårn (ved en kirke) især om italienske forhold eller italiensk byggestil.

Her illustreret ved Gellerup Kirke, som jeg gerne og ofte kommer i:

 

M!

lørdag, marts 19th, 2016

I stilling

Efterhånden er alt kørt i stilling til, at jeg kan tage hul på min nye tilværelse som studerende og århusianer. Havde nu nogen fået den idé, bare for to år siden, at bede mig om at forestille mig, hvad jeg ville foretage mig og, hvor jeg ville bo, så havde jeg næppe haft fantasi eller mod nok til at ridse min kommende virkelighed op.

Men fakta er at:

– jeg vitterligt har sagt drømmen højt
– jeg har fået (nogle gange uventet) opbakning alle vegne fra
– jeg har gennemført det fornødne for at blive optaget
– vi har ansøgt om bolig i Århus
– vi har fået lejere til boligen her i København
– jeg har søgt og fået orlov fra fabrikken
– nyheden/rygtet er i omløb selvsamme sted

Og nu har jeg også – som i dette øjeblik, for fem minutter siden, sendt min ansøgning med bilag af sted til Århus Universitet; det føles alt. Dejligt. Mærkeligt. Vidunderligt. Og jeg må bare sige, at jeg glæder mig. Jeg glæder mig i den grad til luftforandring. Jeg glæder mig til at lære nyt. Til at forsætte den rejse, jeg begyndte for mange, mange år siden.

Livet er levende!

M!