[dyb indånding, dyb udånding]
Netop i dag er det præcis én uge siden, at mit andet besøg på Silkeborg Højskole nåede sin afslutning. I disse sene morgentimer begyndte jeg ganske langsomt mit rejse tilbage til København og Vesterbro. Hjemturen gik via et par timer langs åen, i gågaderne, ved markedet og med sporadiske, musikalske lydglimt fra Riverboat Jazz Festival i øret.
Efter en intens uge med et fagligt såvel som socialt tæppebombardement, havde jeg lige brug for at geare ned, få mig selv ned i kroppen og også gemme mig lidt væk fra verden og øvrigheden … og nyde at ingen kendte mig.
Denne gang var der ingen overraskelser, for så vidt, hvad angår de øvrige deltagere. Denne gang vidste jeg, hvad jeg gik ind til, og kunne bare slappe af i det og det har virkelig været befordrende for kvaliteten af mit ophold. Denne gang var jeg så heller helt ikke alene af sted, men fulgtes netop med den – nu meget gode veninde – jeg mødte lige præcis på højskolen for netop ét år siden.
Det har været meget berigende for vores venskab; jeg oplever i hvert fald, at vi hviler bedre i hinandens selskab nu.
Tre faglige højdepunkter:
Det dybe indblik vi fik i tegner Helle Vibeke Jensens næsten overmenneskeligt grundige arbejde for og med at illustrere en ny bibel for konfirmander, som udkommer i disse dage.
Else Kragelund Holts helt uventet helt ustyrligt morsomme foredrag om bryderierne med at oversætte Det Gamle Testamente til ‘forudsætningsløse’ som det så smukt hedder i oplægget fra Bibelselskabet. Hende glæder jeg mig til at møde igen.
Mødet med historiefortælleren Esben Hanefelt Kristensen, som bare er vidunderlig at høre på og se til.
Det skal også nævnes, at Charlotte Rørths meget personlige formidling af sit meget personlige møde med Jesus efterlod mig med tårer i øjnene.
Tre kunst-højdepunkter:
Peter Brandes fløjalter med blandt andet Emmausvandringen som tema i Galten Kirke, en kirke og et rum, hvor kunstneren og konen i øvrigt ikke har formået at samle alle de enkelte dele til en helhed, uanset hvor mange penge, der var til rådighed.
Sven Havsteen-Mikkelsens mange overdådige glasmosaikker i Alderslyst Kirke, som i øvrigt er et af de mest harmoniske kirkerum, jeg har været i.
Erik Heides umådeligt enkle, nænsomme og derfor meget mere intense udsmykning af Veng Klosterkirke – helt i overensstemmelse med kirkerummet – og med inspiration fra Åbykrucifikset.
Tre personlige højdepunkter:
Mit åbenhjertige møde med flere pastor emeriti, som, deres høje aldre til trods, var misundelige på min udsigt til en nært forestående studiestart; ikke, at jeg ikke stadig er skræmt over det, men jeg føler heller ikke, at jeg får større faglige anbefalinger.
Det forhold, at jeg nok engang formåede at holde min kreative hang i hævd, ikke bare ved at skrive og udveksle haikudigte, ikke bare ved at tegne, men også arbejde med Karin Boyes flotte digt. Skønt at give det plads.
Det faktum, at jeg næsten holdt mig fra desserter og kager, om end fristelserne var mange.
Desuden var det en fryd igen at synge salmer og sange i fællesskab med firs andre.
Højskolen var forståeligt præget af en dødsulykke blandt et hold elever, der var rejst til Canada, men de fik informeret flot og bar det ganske godt med ind i ugen. I forlængelse heraf er jeg også rigtig glad for at have fået muligheden for at møde min åndelige vejleders ægtefælle – en lærer på højskolen – og få et bedre og tilmed godt indtryk af vedkommende.
Nu er jeg blot spændt på, om jeg får muligheden og økonomien til at deltage igen næste år, når Bibelselskabet og Højskolen atter slår dørene op.
I mellemtiden venter en tid med opbrud, nedpakning og overflytning til provinsen. Mere glæde, mere angst. Men udsigten til en helt ny tilværelse fylder mig med forventning.
M!
