Archive for Digte og poesi

mandag, februar 20th, 2017

Ugens haiku

(02.2017)

Nogen står bag dig
Nogen går sammen med dig
Nogen holder dig [i (h)ånden]

M!

mandag, februar 13th, 2017

Ugens haiku (tanka)

(13.02.2017)

Solsorten kæmper
for sit liv en vinterdag
Længes mod forår

Længes efter at synge
morgen, middag og aften

M!

tirsdag, januar 31st, 2017

Ugens haiku

(31.01.2017)
(ses hele året rundt)

De fire råger
deler en bakke fritter
og rydder lidt op

M!

mandag, januar 30th, 2017

Ugens digt

Linjer af Nis Petersen til at klare den mørke tid:

Men mørket er ikke så mørkt, som det synes
den dag, da glæderne ødes,
når kun man erindrer, at der er i mørket
morgenrøden skal fødes.

M!

fredag, januar 20th, 2017

Naturens helbredende kraft

Når man ser på, hvad naturen gør af godt for og ved os – hvad den kan, hvordan den praktisk talt kan helbrede os, jf. denne uvidenskabelige, men stærkt bekræftende artikel i Kristeligt Dagblad – så er det jo mildest lidt foruroligende og noget unfair, hvad vi gør ved naturen i og omkring os!

Personligt har jeg ikke PTSD, er slet ikke i nærheden af det, men stresset har jeg været – og stresset er jeg ind i mellem stadig.

Når jeg er lige ved at gå op i limningen, så er der to ting, der plejer at hjælpe.

Den ene er at hanke op i hunden og tage ham med ud en tur i Kilen, hvor vi bare går og lytter og snuser os frem. Jeg ynder at gå og lytte og se op i håb om at få et bekræftende glimt af en hidtil ukendt fugl. I går ikke bare hørte, men så jeg også en stor flagspætte. Hunden går med næsen i et spor efter noget, kun han ved, hvad er.

Idéen for mig er så også at prøve at omsætte oplevelsen til ét eller flere haiku. Som i går:

Denne vinterdag
ligner mest en forårsdag
synger fuglene

Hvad gør du i naturen? Og hvad godt gør det dig?

M!

fredag, januar 13th, 2017

Ugens digt

I frostens haver er der stille som på kirkegården.
Dog, hvis man rigtigt lytter,
kan man høre,
hvordan det kimer sagte og vrimlende
som af et væld af bittesmå fjerne klokker.
Det er stilhedens lyd.
Der er lyden bag alle lyde.

Ugens digt er af William Heinesen og stammer angiveligt fra Tårnet ved verdens ende. Når jeg skriver angiveligt, så er det fordi, jeg har fundet ovenstående snip i Tomas Sjödins bog Et brudt halleluja. Det er altså med alle mulige forbehold for at det kan være ukomplet etc.

M!

mandag, januar 9th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er et haiku af Inge Hertz Aarestrup:

I nedsat tempo
kan jeg knapt overkomme
at rejse mig op

M!

lørdag, januar 7th, 2017

Nu ved jeg, hvad det var, at jeg skulle

Mutss 07.01.2017
M!

torsdag, januar 5th, 2017

Ugens digt

Første side i Leonard Cohens Book of Mercy er smukt, men sorgfuldt:

I stopped to listen, but he did not come. I began again with a sense of loss. As this sense deepened I heard him again. I stopped stopping and I stopped starting, and I allowed myself to be crushed by ignorance. This was a strategy, and didn’t work at all. Much time, years were wasted in such a minor mode. I bargain now. I offer buttons for his love. I beg for mercy. Slowly he yields. Haltingly he moves toward his throne. Reluctantly the angels grant to one another permission to sing. In a transition so delicate it cannot be marked, the court is established on beams of golden symmetry, and once again I am a singer in the lower choirs, born fifty years ago to raise my voice this high, and no higher.

M!

PS: Jeg ved, at der ikke skal være komma foran but, men det er der i den tekst, jeg citerer fra – og så er der også her.

mandag, januar 2nd, 2017

Ugens haiku

(02.01.2017)
(på morgenturen med hunden)

En frostklar morgen
mandag i det nye år
er begyndelsen

M!