Archive for Bøger

mandag, august 28th, 2017

Ugens digt

Det store hav
bringer mig i bevægelse.
Det store hav
sætter mig i drift.
Det bevæger mig
som alger på stene i rindende vand.

Himlens hvælv
bringer mig i bevægelse.
Det vældige vejr
blæser igennem mit sind.
Det river mig med
så jeg skælver af glæde.

Skrevet af den kvindelige, grønlandske Shaman Uvavnuk Iglulik og nedfældet af grønlandsfareren Knud Rasmussen i 1923 – og fundet i 2017 af mig i en retrospektiv fotobog, hvis titel, jeg ikke kan huske lige her og nu.

M!

torsdag, august 24th, 2017

Ugens digt

Du går forbi mig

Du går forbi mig
mens vi sidder helt stille

Jeg taler forbi mig selv
mens du ikke hører

Vi gør ingenting
og en engel samler os op

Inger Christensens fine digt er fra side 53 i Samlede digte.

M!

torsdag, juli 6th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er tilskrevet Lin Pe og taget fra titelbladet til William Heinesens fine erindringsbog Tårnet ved verdens ende. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt gennemskue, om Heinesen citerer en på hans samtid levende digter eller han selv har skrevet digtet og tillagt det en fiktiv figur, altså Lin Pe; det bliver jeg måske klogere på med tiden. Hvis nogen kan kaste opklaring over gåden, modtages denne med glæde. Digtet fejler ingenting:

Venner, se: Græsset grønnes!
Kulden bider, blæsten fejer,
sneen hvirvler,
men græsset grønnes,
og stor, stor er min grønne lykke!

Venner, se, Græsset grønnes!
Træt er min fod, hårløs min skalle,
tandløs min mund, sløret mit blik,
snart farer jeg heden,
men mit hjerte blomstrer
og dyb, dyb
er i aften min grønne lykke!

M!

onsdag, juli 5th, 2017

Sommerferielæseplan

Sommerferien er allerede gået ind i sin tredje uge og jeg nærmer mig vitterligt laveste gear; alting går bare langsommere nu, end det har gjort det seneste års tid. Det er vidunderligt.

Udsigten til en lang sommerferie har fået mig til at gøre noget, jeg ikke plejer at gøre, nemlig lave en sommerferielæseplan. Den er jeg så ved at gøre indhug i:

Gustaf Aulén Christus Victor
Peter Elsass Kunsten at være alene
William Heinesen Tårnet ved verdens ende
Søren Kierkegaard Kjerlighedens Gjerninger
Caroline Albertine Minor Velsignelser
Hiromi Kawakami Kvinden ved havet
Alister E. McGrath Forsvar for troen
Marilynne Robinson Åndsfraværelse
Peter Robinson When the Music is Over
Tomas Sjödin Det sker, mens du hviler
Hanya Yanagihara Et lille liv

Sideløbende vil jeg forsøge at få læst Markusevangeliet, både på dansk og på græsk; det gør det til en skønsom blanding af både lyst- og pligtlæsning. Det er dejligt. Det er ubeskriveligt at læse fiktion igen – og første bog blev Hanya Yanagiharas Et lille liv, som jeg anbefaler bredt, højt og vidt til alle. Den er ikke blevet modtaget lige godt hos alle anmeldere, men hul i det. Den er voldsom og vedkommende.

Efterfølgende har jeg taget fat i både William Heinesen og Tomas Sjödin, begge dele i passende små bider. Heinesens poetiske lyrik er vidunderlig – og dermed også anbefalelsesværdig.

M!

tirsdag, april 25th, 2017

Ugens digt

Så er jeg tilbage ved Peter Laugesen og Brev til en maler; Laugesen kan, som også tidligere vist, sige utrolig meget med utroligt få ord; her om skabelsen:

Der var ikke andre i begyndelsen,
og jeg var der heller ikke selv.

M!

mandag, april 17th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er et forårshaiku af en af de fire store japanske haikudigtere Yosa Buson, læst for ganske nylig (i den forgangne uge) i bogen Sommersol og vintermåne, der indeholder 185 haiku samlet og oversat af Niels Kjær; bare én af flere fine haikusamlinger fra hans hånd. Bemærk, at i oversættelse af japanske haiku, tilstræber man gerne en så tekstnær oversættelse som mulig – og tæller sjældent stavelser.

Jeg ville gå ud
men jeg blev hjemme hos
blommeblomsterne

M!

torsdag, marts 16th, 2017

Ugens digt

Peter Laugesen skriver i Brev til en maler:

Hast er ikke mit element, skrift er

Jeg føler, at han også skriver/taler på mine vegne … ja, også på en del af mine venners vegne; smukt, at han kan dette. Og så er han jo lokal … ganske enkelt fra Brabrand.

M!

fredag, januar 13th, 2017

Ugens digt

I frostens haver er der stille som på kirkegården.
Dog, hvis man rigtigt lytter,
kan man høre,
hvordan det kimer sagte og vrimlende
som af et væld af bittesmå fjerne klokker.
Det er stilhedens lyd.
Der er lyden bag alle lyde.

Ugens digt er af William Heinesen og stammer angiveligt fra Tårnet ved verdens ende. Når jeg skriver angiveligt, så er det fordi, jeg har fundet ovenstående snip i Tomas Sjödins bog Et brudt halleluja. Det er altså med alle mulige forbehold for at det kan være ukomplet etc.

M!

mandag, januar 2nd, 2017

Overhalet indenom

Sidst jeg skrev her på siden, skrev kalenderen den 7. december 2016 og læseferien tog for alvor fart; nu skriver den 2. januar 2017 – og jeg er næsten igennem hele pensum. Sidstnævnte faktum er selvsagt både godt og tilfredsstillende, men jeg kan bare konstatere, at materialet og opgaven har overrumplet mig fuldstændigt, og tiden overhalet mig indenom. Det har på mange måder været en gentagelse af mit første semester. Bevares, ikke uden glæde og opture, men også en frustration og en kamp.

NÅ!

Det er min første læseferie siden slutningen af firserne, begyndelsen af halvfemserne, og jeg har aldrig været helt god til at planlægge den slags. Og, bortset fra tre intensive måneder med GSK/Engelsk sidste efterår/vinter, så jeg er også lidt ude af træning med at planlægge studietiden generelt.

Det må derfor give mig lidt tid til at finde den måde at gøre det hele på, der passer mig bedst. Der er masser af ting at reflektere over, og, når eksamen er overstået, så er der også tid nok til det. Tid til at gentænke indsatsen.

Læseferien har givet mig meget mere lyst til at læse ting … af lyst. Studiet kommer nok ikke til at give mig tiden til det, selvom jeg synes skemaet for andet semester ser godt ud. Græsk kommer helt sikkert også til at trække tænder ud! Så jeg er ganske langsomt i gang med at lave en sommerferielæsningsliste. Dén glæder jeg mig (også) til.

I adventstiden var vi – kæresten og jeg – som vanligt med i en fastegruppe, men – set i bakspejlet – så skulle jeg nok have holdt mig ude af det … eller været mindre ambitiøs. Dét gik nemlig slet ikke. Højtiden kom – og gik – i et rask tempo. Kirkejul i Gellerup og familie-julefrokoster (i Odense og Vemmelev) efterfulgt af fem rare sommerhusdage – heraf to helt stille, men ikke uden læsning – på Langeland henover nytåret. Dét var vitterligt balsam for hjerne, hjerte, sind, sjæl og krop.

Nu er vi tilbage i Brabrand og hverdagen har indfundet sig. Og nu kalder bøgerne. Godt nytår … jeg håber, at alle, hver især, vil føle sig beriget og velsignet.

M!

torsdag, december 1st, 2016

Ugens digt

På studiet har vi for ganske nylig været igennem et tema om kærlighed og i den forbindelse bragte en prædiken om kærlighed os lige lukt ind på side 23 i Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl:

Som ung forekom barndommen mig
lige så fjern og uvirkelig som døden
vi diskuterede som et matematisk bevis
mens vi hørte om Ziggy Stardust
og fik orgasme i søvne.
Men nu hvor begge er nærmere end nogensinde
er hver eneste dag til gengæld ufattelig:
Se blot syrenernes blomstring
i farver af en anden verden
din graciøse skikkelses levende lys
i den mørke korridor
og vitrineskabet der mens vi var væk
har revet sig løs fra væggen
så alle de slebne krystalglas
ligger splintret på gulvet.

M!