mandag, januar 8th, 2018...14:09

Ugens digt

Jump to Comments

At gå

Det er det at gå
Bære verbet
at gå under armen
Hvor langt skal jeg gå
tage fødderne med
tage hjernen med
tage hjertet med
tage lidt rejsepenge med
i stedet for tabi*
behagelige sko
et behageligt sprog
og andre lidt ubehagelige sprog
At beslutte sig til at gå
så langt som til gravpladsen
det er et stykke
Samtidig
er der også hinsides gravpladsen
At gå
frit
ender med at gå af sig selv
Altså bære at gå
stille under armen
i det abstrakte

At gå
er
at stå op hver morgen
Det kommer til fødderne
og til brystet
som en trofast hund
Det at tage verbet med
uden at lytte til lyde udefra som
Er du ikke træt?
Stresset?
Somme tider hører jeg
at det såkaldte verbum
at gå
er fyldt med energi
i sorg og
i sundhed
Ideelt er det
en drøm
Nej
en drøm i en drøm
Virkelighedens drøm er ikke drøm

Igen Kazuko Shiraishi; ‘tabi er japanske strømper med adskillelse mellem storetåen og de øvrige tæer.

M!



Leave a Reply