tirsdag, januar 2nd, 2018...7:29

Ugens digt

Jump to Comments

Inger Christensen får lov til at begynde det nye års række af digte; jeg fik højst uventet den lille, nye posthume samling Som var mit sind lidt græs der blev fortalt i julegave; den er forløberen for en større udgivelse af ikke-før-trykte skriverier, der kommer i løbet af 2018. Reelt set er det  hendes efterladte arbejdspapirer og skitser man har gennem, ting, hun aldrig havde forestillet sig, skulle ud, men der er jo skitser og så er der skitser. Og ærefrygt beskriver ved bedst, hvordan jeg har det med nedenstående:

Bebrejd ikke tomheden dens tomhed
Én lyd i øret er bedre end ti i rummet
Én lyd ligegyldig hvilken er bedre end ingen
Tag dig ikke et øjeblik af at den minder om døden
Hold den ud når den begynder sig afsindige kimen
Og lad den vokse til den spaltes i musik
Væk så det sovende barn mens det drømmer
En drøm om at solen skal oplyse
Nætterne sammen med dig

M!



Leave a Reply