Archive for december, 2017

fredag, december 29th, 2017

Digtningens vilkår

– Uuuuh! udbrød min kæreste T, da jeg straks efter hjemkomsten lagde mine hænder på hendes kinder. – Hvorfor har du dog ikke handsker på, når I går tur? Men det kan man jo ikke, for som jeg svarede: – Man kan ikke skrive haiku, når man er pakket ind. Kolde fingre er digtningens vilkår! […]

torsdag, december 28th, 2017

Torsdagens teologiske tanke: Den fuldkomne Gud

’Eftersom vi ikke kan tænke Gud overgået af noget større, som så i fald ville have været Gud selv, må vi forstå Gud som fuldkommen. Det kan […] ikke tænkes, at Gud i sin fuldkommenhed kan ville bedrage os, da bedrag indbefatter ufuldkommenhed.’ René Descartes Metafysiske Meditationer M!

onsdag, december 27th, 2017

Ugens haiku

(hjemme, i dialog med Kazuko Shiraishi) (27.12.2017) Den rene væren gør intet væsen af sig men er – i tavshed M!

onsdag, december 27th, 2017

Ugens digt

Ugens digt stammer fra en digtsamling, den første på dansk af Kazuko Shiraishi, med den lidt besynderlige titel Solens Ærmer. Digtet er også til den besynderlige (eller surrealistiske) side: Brændende meditation Jeg er brændende meditation Jeg har en våd ø – inde i mig Vandfugle og fuldmånen flyder – hen til den og jeg lader nilkrokodiller […]

torsdag, december 21st, 2017

En tur med hunden

Nu har vi efterhånden boet her på kollegiet i halvandet år og er fortsat (overvejende) ovenud begejstrede; kun overvejende, fordi, når efterår glider over i vinter, som nu, og mørket mere og mere får magten, så melder begrænsningerne sig. Tidlige morgenture, ja, også sene aftenture, indskrænkes ofte til kollegiets eget område. Bevares; det er et […]

onsdag, december 20th, 2017

Ugens haiku

(16.12.2017) (skrevet i toget på vej til Næstved; man ser så meget kupévinduet) Det lysner langsomt Dagen er som en kæmpe der rejser sig op M!

mandag, december 18th, 2017

Ugens digt

Ugens digt er kommet til mig pr. SMS fra J; jeg gætter på, at han har det fra sin samling af skrifter af Tomas Sjödin. Det er skrevet af Birger Norman og lyder: Vi er; verden er. Noget findes. Miraklet! Fornægte at Gud findes? Gør det, du, som tror at det hjælper. M!

mandag, december 18th, 2017

Uden mål og med (Furari)

2017 lakker hastigt mod enden og jeg er blevet fanget ind i en meget mærkelig, men ikke ukendt tilstand af kan ingenting og vil ingenting. Jeg flakker rundt, dagen igennem, uden egentlige mål. Jeg har lovet mig selv, at der ikke er noget (bestemt), jeg skal i dag. Jeg skal sådan set bare være. Siden […]