onsdag, maj 18th, 2016...7:08

Ugens haiku

Jump to Comments

(12.05.2016)
(skrevet en tidlig morgen, stadig halvt sovende, i min seng)

Solsorten synger
og når solsorten synger
synger hjertet

M!

Dette anser jeg for ét af mine bedste haiku nogensinde … hvis ikke dét bedste. Hvorfor? Det spurgte min kæreste også om, så her er nogle grunde:

For det første synes jeg, at det en meget, meget smuk sætning.
Den er enkel, var let at skrive, selv halvt sovende, halvt vågen, og er umiddelbart let at læse og lige til at forstå, men rummer alligevel en del lag. Det er faktisk totalt umiddelbart.
Det er fanget i et nu.
Det er skrevet på en umiddelbar iagttagelse og rammer en ren følelse.
Men så rummer det alligevel mere. For det rummer en sandhed (subjektiv, javel, men en sandhed for mig at se), nemlig den, at man bliver glad, når man hører solsorten synge. Samtidig rummer den jo også sin egen modsætning. Eller i hvert fald muligheden for, at man ikke er glad, hvis man ikke hører solsorten. Det fortæller også, at hører man solsorten synge, er man muligvis i kontakt med noget større – med naturen og skaberværket, ja, måske med skaberen.

Desuden indeholder det jo både natur- og årstidsreference. Også sådan at forstå, at vi er gladere om foråret og om sommeren.



Leave a Reply