stadig unægtelig uhørt

Torsdag krydsede jeg en ikke-synlig grænse. Blev et år ældre. Forlod seksogfyrre. Blev syvogfyrre. Mandag i Pinsen blev brugt sammen med familien i samme anledning, hvilket var uventet dejligt. Berigende. Hyggeligt. Inklusiv gaveregn. Og også selve dagen blev virkelig skøn. En i Pinsen efterladt gavepose fra min kæreste fuldte mig gennem dagen. Fra, at jeg vågnede alt, […]

Nå! Hvis sidste uges haiku repræsenterer et højdepunkt, er denne uges ditto et lavpunkt; men et haiku er et haiku: Sent af sted; for sent haster gennem kold by til trædemøllens sang M!

Jeg plejer ikke, at lægge mærke til den slags, men denne gang gjorde jeg. Jeg er jo i gang med Effekten af Susan af Peter Høeg og synes egentlig godt om den; den har et godt drive og er velskrevet; alligevel studsede jeg over følgende udveksling, hvor én af bogens større bipersoner, Andrea Fink, siger til […]

Retræten i Skovhuset i Kristi Himmelfartsferien var virkelig en stor, udbytterig oplevelse; noget som kommer til at præge mig fremover. Jeg har i hvert fald fået mange ting med hjem. Også meget at kigge på med min terapeut. Blandt de mange værktøjer er en lille nærværsøvelse, som kan koges helt ind til følgende: Luk evt. […]

Et tørt, vissent blad fortæller forårsskoven hvad det ender med* M! * Haikuet er skrevet på langsom vandring under retræte i Skovhuset ved Skanderborg. Og det er – naturligvis efter egen ydmyg opfattelse og selvfølgelig skrevet i lige så ydmyg beskedenhed og taknemmelighed – det bedste, jeg endnu har haft det held at nedfælde i en af mine notesbøger (hvilket samtidig er skrevet i […]

Endelig og omsider lykkedes det mig at få læst en roman færdig. Tillad mig et stille hurra og jubii, da der jo er mange, jeg gerne satte mine øjne i, og det er alt for længe siden, det lykkedes sidst. Meget andet har jeg slugt. Børnebøger og tegneserier især. Men … ikke siden jeg nogenlunde hurtigt, en […]

Min dejlige kæreste, T, selv en stor poet i hendes helt egen ret, gjorde mig helt uventet opmærksom på den iransk-fødte, men herilandetboende (Esbjerg) digter Muniam Alfaker, hvis aforistiske poesi ramte mig lige i hjertekulen. Eksempelvis dette: Den, der ingen drøm har kender ikke vågenhed Og netop drømmene har hos mig fået næring i mødet med kærligheden […]

Ugens haiku er i virkeligheden et tanka med inspiration fra min mandagssolskinsvandretur rundt om Brabrand Sø. Læsere af denne blog vil vide, at jeg er meget glad for fugle – og for solsorte i særdeleshed – og turen blev velsignet med en Guds mangfoldighed af fugle og et usædvanligt antal solsorte: Hvordan solsorten gennemskuer regnormen […]

Udsigten fra mit vindue (og min kærestes stue) heroppe på syvende er på én og samme tid nøjagtig den samme som i går og helt anderledes og ny. Den er den samme. Og den er aldrig den samme. Den ligner, men er forandret, forvandlet. Men én ting er altid, den samme: Min reaktion. For meget få udsigter i Danmark har samme […]

I går morges ilede jeg på to ben og til sidst helt uden ilt i lungerne gennem min del af København V, en utrolig broget Istedgade, for at nå InterCityLyn med afgang 06:22 fra København H, mod Aalborg, men med personlig destination Århus H. Kun en personlig rekord betød, at jeg kunne sætte mig på mit sæde i togets stillekupé, nogenlunde […]