torsdag, januar 15th, 2015...18:01

Skævt anslag

Jump to Comments

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har haft en dag som i dag. Jeg vil ikke sværge på det, da min hukommelse er svigtende per se og altid har været upålidelig. Jeg siger bare, at jeg ikke erindrer det.

Skønt først tilbage på fabrikken i mandags efter næsten tre ugers helt sikkert forrygende ferie, valgte jeg at holde min næstsidste feriedag i dag, ganske enkelt fordi, jeg havde så mange aftaler, at det ville være umuligt at finde tid til at arbejde mellem dem, hvis jeg havde taget en hjemmearbejdsdag.

Så høj er min arbejdsmoral dog.

Men allerede i går fik jeg bevis for, hvor dårlig min hukommelse i virkeligheden er: Jeg kunne jo ikke forstå, hvorfor min ellers så meddelsomme tandlæge havde forsømt at minde mig om min aftale. Det er der én god grund til. Min aftale var ikke i dag, men er først på næste fredag.

NÅ!

I dag fandt jeg så ud af, at min frisør havde glemt at indskrive den aftale, som jeg positivt ved – tror jeg da nok – vi indgik da jeg forlod hende for tre måneder siden. Jeg kan komme i morgen, sidst på eftermiddagen i stedet for.

NÅ!

Et godt stykke på den forkerte side af frokost – og ditto side af den aftale, vi aftalte i telefonen i mandags – ringede fyren fra det firma, som forhåbentlig kan og vil hjælpe mig med at renovere mit efterhånden godt slidte køkken med samt badeværelse. Han ville lige have repeteret min tidsplan, og jeg kunne sagtens høre, hvorfor, nemlig derfor, at det blev umuligt for ham at nå det. Han har nu lovet sig herom i morgen klokken ti.

NÅ!

Jeg selv hastede nemlig ud ad døren kvart over ét, lige lovlig sent på den, men stod alligevel ud for min terapeuts dør i Hellerup fem-ti minutter før aftalt tid, en aftale og en tid, jeg bestemt så hende nedfælde i sin store kalender – og tilføje på mit lille kort; alt var dog lukket og slukket og alt forblev mørkt og uindtageligt. Ti minutter over aftalt tid dæmrede da i det mindste dét lys, at hun var og blev borte. Jeg kigger forbi igen den 29. ds.

NÅ!

Men intet er selvfølgelig så galt, at det ikke er godt for noget. Jeg har fået bagt ‘rug’brød, handlet ind og så godt som ryddet op og er nærmest klar til kærestens besøg i weekenden. Hvis hun da kommer? Pludselig kan man jo komme helt i tvivl om, hvorvidt ens egen virkelighed også er alle andres virkelighed …

M!

 



2 Comments

  • Ok, det var da noget af et sammentræf af forglemmelser. Jeg er nu ikke bekymret for, du er ved at blive senil. Det er sjældent et problem, når folk selv spørger :-) Måske synes universet bare, du skulle have en rolig dag og få ladet batterierne op?

    •   lmikaeld
      januar 26th, 2015 at 9:39    Svar

      Tak, Betteskov, og måske har du ret. Jeg havde næsten lige nået at tænke, at jeg synes, at det var lige lovlig meget, at jeg skulle den dag. Og vupti, så var det nærmest ingenting.

      M!

Leave a Reply